19. oktober 2019
Når det står i avisen, så er det sandt - den fiktive samler Ole Worm er blevet dræbt. Foto: Kristina Herlev Wulff
gallery icon

Se billedserie

Når det står i avisen, så er det sandt - den fiktive samler Ole Worm er blevet dræbt. Foto: Kristina Herlev Wulff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løs mysteriet: Kendt samler myrdet efter foredrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løs mysteriet: Kendt samler myrdet efter foredrag
Taastrup - 09. oktober 2019 kl. 11:29
Af Kristina Herlev Wulff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg tror, Ole er død. Men jeg tror, det der er »fake«.

En lyshåret pige peger over skulderen på bibliotekets brune opslagstavle. Herfra stirrer potentielle gerningspersoner ud på skoleeleverne fra de hvide ark, der er hængt op.

- Taastrups meget kendte - dog fiktive - samler Ole Worm er blevet myrdet. Han er blevet myrdet på en måde, hvor det kun kunne være sket tidligere på aftenen, hvor han holdt foredrag her på biblioteket. Og der er kun seks mistænkte. Og det er så dem, der har været med til det her foredrag, forklarer Katrine Skovgaard Rasmussen, der er børnebibliotekar på Taastrup Bibliotek.

For der er altså kun tale om et opdigtet mord.

På biblioteket i Taastrup er der for tiden »true crime«-tema. Og i den forbindelse blev Katrine Skovgaard Rasmussen og kulturformidler Christence Teglbjærg bedt om at lave en udstilling.

- Vi går meget op i, at udstillingen er inkluderende og aktiverende, så man som borger ikke bare står og glor og så vælger en bog. Så vi vil gerne prøve at udforske genren mere, fortæller Katrine Skovgaard Rasmussen.

Foran hende er omridset af Ole Worms lig markeret med hvid tape på det sorte gulv. På skrivebordet i hjørnet står en sort Rex-skrivemaskine ved siden af et brev fra en af Ole Worms beundrere.

- Og så gælder det så om at gå på opdagelse på gerningsstedet og ovre på detektivkontoret for at finde ud af, hvem af de her mistænkte, der har myrdet ham. Så man kan finde morderen blandt nogle klassiske biblioteksbrugere, siger Katrine Skovgaard Rasmussen.

Opklar mordet selv
Der bliver guidede ture for store og små detektiver den 15. oktober fra klokken 10.30. Her er alle fra ti år og op velkommen på biblioteket.

Men man kan også sagtens finde luppen frem og snuse rundt på gerningsstedet på egen hånd. En bunke foldere skal nemlig hjælpe den enlige detektiv på vej.

- Når man så bladrer, så kan man få et par hints til, hvis man er gået i stå herovre og ikke lige kan finde ud af, hvad der er sket. Og så til sidst kan man finde løsningen, forklarer Christence Teglbjærg.

Hele ideen med udstillingen er at give bibliotekets gæster lidt blod på tanden i forhold til krimigenren.

- Jeg håber lidt, at brugerne tager med herfra, at biblioteket er et sted, hvor der sker mange forskellige ting. At vi ikke kun formidler en bog, men at vi formidler genrer og historier, siger Katrine Skovgaard Rasmussen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk