25. juni 2021
Smittetallet stiger i Fløng Sogn, som de seneste dage har opfyldt to ud af de tre kriterier, der medfører en automatisk nedlukning af sognet.
Smittetallet stiger i Fløng Sogn, som de seneste dage har opfyldt to ud af de tre kriterier, der medfører en automatisk nedlukning af sognet.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsby-sogn nærmer sig nedlukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsby-sogn nærmer sig nedlukning
Taastrup - 17. maj 2021 kl. 14:17
Af Stina Felby Egerup

Endnu engang er smittetallet for Fløng Sogn steget, og sognet er nu faretruende nær en såkaldt automatisk nedlukning.

arrow Læs også: Endelig! Truslen om nedlukning rykker et skridt væk

De seneste dage er tallene for Fløng Sogn steget og steget, og sognet opfylder nu to ud af tre kriterier, der medfører en automatisk nedlukning af hele sognet.

Sogne skal nedlukke, hvis følgende tre parametre er opfyldt: Flere end 500 smittede per 100.000 borgere, 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage samt en positivprocent på 2,5 procent eller derover.

De nyeste tal for Fløng Sogn viser, at incidensen er på 652, antallet af nye smittede de seneste syv dage er på 29 og positivprocenten er på 2,07.

Fløng Sogn opfylder altså de første to kriterier og er tæt på at opfylde det tredje.

Søndag var positivprocenten på 1,99, så den er altså steget og er nu ikke mange procentpoint fra at ramme grænsen på 2,5 - og det vil altså betyde en nedlukning af sognet.

En automatisk nedlukning betyder, at alle skoler, SFO'er, klubtilbud, kulturinstitutioner og idræts- og foreningsaktiviteter skal lukke ned.

Bekymret formand

En af dem, der bekymret har fulgt udviklingen, er formanden for Landsbylauget Fløng Sogn, Søren E. Sørensen.

- Vi er fra Landsbylaugets side naturligvis bekymrede for udviklingen og vil opfordre befolkningen til at være påpasselige og fortsat overholde myndighedernes restriktioner og anbefalinger, siger han.

Han fortæller desuden, at Cirkus Arli er kommet til Fløng og har forestilling lørdag den 22. og søndag den 23. maj,

- Vi håber, at denne populære kulturelle begivenhed kan finde sted, og at Fløng-boerne udviser forsigtighed i den nærmeste tid, således at vi kan undgå nedlukning af Fløng Sogn, siger Søren E. Sørensen.

Kan åbne tidligere

Tidligere har Taastrup Nykirke Sogn været nedlukket en uge.

Et nedlukket sogn kan åbne igen, når sognet er under niveau for ét af de relevante parametre i syv dage i træk.

I tilfælde af lokal nedlukning af et sogn eller hele kommunen kan Styrelsen for Patientsikkerhed kan i samarbejde med kommunen dog vurdere, om nogle institutioner kan genåbne hurtigere, hvis der ikke er udbredt smitte.

arrow Nye tal: Kæmpe sogn er fortsat tæt på nedlukning
27. april 2021 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:57
arrow Kæmpe sogn lukker ned: Frygter hele kommunen kan følge efter
23. april 2021 kl. 15:32 Opdateret: kl. 15:35

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?