15. september 2019
Henrik Martensen udstillier i Kunstforeningen Foyer?en.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Martensen udstillier i Kunstforeningen Foyer?en.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstner udstiller malerier med bekymringer for klimaforandringer og overforbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstner udstiller malerier med bekymringer for klimaforandringer og overforbrug
Taastrup - 21. august 2019 kl. 19:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunstforeningen Foyer'en indleder efter sommerferien med udstilling af billedkunstner Henrik Martensen, Tranbjerg. Der er fernisering på udstillingen torsdag den 22. august klokken 19.30 i Taastrup Idræts Haller, hvor alle er velkommen.

I arbejdet som billedkunstner er Henrik Martensen fascineret af naturen.

- Den opleves som et sted fyldt med magi og spiritualitet, der er overordentligt inspirerende og givende for at udtrykke sig kunstnerisk, siger Henrik Martensen.

Naturen er endvidere et sted, hvor man kan være alene - en flugt fra civilisationen, de daglige pligter og alt det, man er tvunget til som menneske at være en del af i en moderne materialistisk verden.

- Ophold i naturen giver ro i sjælen, evnen til som menneske at fornemme sine rødder samt grobund for drømme, siger Henrik Martensen.

I Henrik Martensens billeder er der som regel meget få mennesker. Og er der nogen, tegner de som regel en affolket verden.

Overordnede tema i Henrik Martensens billeder er lige nu en bekymring for, hvordan mennesker behandler vores jord. Det gælder den stigende forurening, ukontrolleret råstofudnyttelse, overforbruget i store dele af verden, og de deraf stærkt foruroligende klimaforandringer. I Henrik Martensens billeder er det naturen, der suverænt har overtaget styringen af jorden og ladet mennesket være en uddøende race, som virkelig må tage sig sammen og kæmpe for sin overlevelse.

I sine cirka 30 år som billedkunstner har Henrik Martensen udstillet mange forskellige steder. Det være sig på kunstmuseer, kunsthaller, gallerier, kunstforeninger, institutioner og i større private virksomheder samt på en lang række censurerede udstillinger på kunstmesser og artfairs i både ind- og udlandet.

Henrik Martensens udstilling i Foyer'en kan opleves indtil den 22. september 2019.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk