17. september 2019
Bestyrelsen i Foyer?en. Det er fra venstre mod højre: Povl Schøn, Lisbet Bryde, Erhardt Franzen, Inge-Lise Wie og Sven Åge Kloppenborg. PR-foto
Bestyrelsen i Foyer?en. Det er fra venstre mod højre: Povl Schøn, Lisbet Bryde, Erhardt Franzen, Inge-Lise Wie og Sven Åge Kloppenborg. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstforening afholdt generalforsamling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstforening afholdt generalforsamling
Taastrup - 18. marts 2019 kl. 18:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 28. februar afholdte Kunstforeningen Foyer'en ordinær generalforsamling. 85 medlemmer deltog. I beretningen til generalforsamlingen omtalte foreningens formand Erhardt Franzen de mange kunstudstillinger og medlemsarrangementer, der havde været i foreningen i det forløbne år og som alle havde været velbesøgte.

Foreningens primære formål er at vise kunst, som medlemmerne har lyst til og glæde af at se på samt fordybe sig i. Der er satset på en vis bredde og mangfoldighed i kunsten, der vises, og at det »trækkes med« i valget af kunstnere, der spreder sig mellem selvlærte, autodidakte, skolede og anerkendte kunstnere. Således lægges der tillige vægt på, at det er kunstnere fra hele landet og undertiden også fra udlandet, der udstiller i Foyer'en.

Med de mange varierede udstillinger, som alle vises i foyeren i Taastrup Idræts Haller, er kunstforeningen også med til at udsmykke og give idrætshallerne kulturelt liv. Generalforsamlingens dirigent Kim Rasmussen fandt således anledning til at rose Kunstforeningen Foyer'en for prisværdigt arbejde med at bringe kunsten ud i lokaliteter, hvor masser af folk kommer i hverdagen. Hvilket gælder både børn, unge og voksne, og at idrætshallerne dermed kan være med til at formidle billedkunst i Høje-Taastrup Kommune.

Kunstforeningen har 135 medlemmer. Antallet har været meget stabilt igennem de seneste år. Økonomisk havde foreningen det godt med et lille overskud på 5000 kroner i 2018.

På generalforsamlingen nyvalgtes Lisbet Bryde til bestyrelsen i stedet for Karin Riis, der havde været med i en 4-årig periode. Øvrige valg til bestyrelsen var genvalg.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Erhardt Franzen som formand, Povl Schøn næstformand, Sven Åge Kloppenborg kasserer, Inge-Lise Wie info-formidler og Lisbet Bryde aktivitetskoordinator.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk