4. august 2020
Landsbylauget Fløng Sogn, Fløng Forsamlingshus og Hedelands Veteranbane havde arrangeret kulturaften på skinner i Hedeland. Foto: Hedelands Veteranbane
gallery icon

Se billedserie

Landsbylauget Fløng Sogn, Fløng Forsamlingshus og Hedelands Veteranbane havde arrangeret kulturaften på skinner i Hedeland. Foto: Hedelands Veteranbane
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kultursucces på skinner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kultursucces på skinner
Taastrup - 23. august 2019 kl. 17:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tog, lokalhistorie og god mad.
Det var ingredienserne onsdag aften, hvor Landsbylauget Fløng Sogn, Fløng Forsamlingshus og Hedelands Veteranbane havde arrangeret kulturaften på skinner i Hedeland. Med 84 deltagere var arrangementet udsolgt.

Historiker Anders Vind Ebbesen fra Fløng, der står bag www.floengarkivet.dk berettede indlevende om udviklingen fra bonde- til industrisamfund på egnen mellem Fløng, Reerslev og Hedehusene. Hans gav også forklaringen på, hvorfor området betegnes som »hede«, når jorden i modsætning til den jyske hede er rig og frugtbar. Med Anders Vind Ebbesens ord betegner ordet »hede« et skovløst område og er fra den tid, hvor det meste af Danmark var skovklædt.

Fra veteranbanen gav Bruno Jensen en kort introduktion til banen og de frivillige medlemmers arbejde med at skabe et levende monument for de små baner, der tidligere blev brugt til transport af fx roer og grus.

Herefter var der afgang med toget til en tur gennem det smukke Hedeland. Her kunne deltagerne fra toget selv få en idé om arbejdet med at forvandle en kæmpe grusgrav til et attraktivt rekreativt område med egen jernbane.

Ved endestationen Fem Ege spredte deltagerne sig rundt omkring stationen og på naturlegepladsen for at nyde madkurvene fra Fløng Forsamlingshus.

Herefter gik det atter retur med toget til Hedehusene med tændte lamper i personvognene og den nedgående sols sidste stråler i horisonten.

Deltagerne kunne formentlig ikke have ønsket sig vejret meget bedre.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk