9. april 2020
Kronprins Frederik skal åbne den nye pantfabrik i Høje-Taastrup Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Kronprins Frederik skal åbne den nye pantfabrik i Høje-Taastrup Kommune.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronprinsen åbner ny pantfabrik: Skal håndtere 2 millioner tomme emballager om dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprinsen åbner ny pantfabrik: Skal håndtere 2 millioner tomme emballager om dagen
Taastrup - 27. februar 2020 kl. 15:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det danske pantsystem er et af verdens bedste, hvor 9 ud af 10 flasker og dåser kommer retur.

arrow Læs også: Et system i verdensklasse: Ny fabrik er et skridt mod fuldstændig cirkulær økonomi

Hver dag kommer 3,8 mio. tomme dåser og flasker retur til Dansk Retursystems to fabrikker i Hedehusene og Løsning, hvor materialerne sorteres og sendes til genanvendelse.

Dansk Retursystem er vokset ud af sine nuværende rammer i Hedehusene, og bygger ny, højteknologisk fabrik i Høje Taastrup. Den skal dels håndtere de stigende mængder pantemballager, og dels være med til at fremtidssikre det danske pantsystem.

Første spadestik blev taget den 21. november 2018, og her under halvandet år efter er fabrikken, der hver dag skal håndtere omkring to millioner tomme emballager, klar til åbningen, som foregår den 9. marts.

Fabrikken skal sikre, at Danmark også fremover er et af de førende lande, når det kommer til at genanvende plast, glas og aluminium fra emballager.

- Vi får en fuldautomatiseret og højteknologisk fabrik, der sikrer en endnu mere effektiv genanvendelse af plast, aluminium og glas fra emballager med pant til gavn for både miljøet og klimaet. Det er alt sammen skridt på vejen til målet om 100 procent cirkulær økonomi, sagde administrerende direktør Lars Krejberg Petersen til første spadestik.

Vokset ud af rammerne

Over de seneste år har Dansk Retursystem oplevet stor vækst - blandt andet efter der er kommet pant på saft- og juiceemballager.

Og det er netop på grund af væksten, at der ikke længere er plads i de nuværende rammer i Hedehusene.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, miljøminister Lea Wermelin (S) og Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) deltager i den officielle åbning af den nye pantfabrik.

Kronprinsen vil stå for den officielle åbning, og der vil være taler af bestyrelsesformand Thomas Dalsgaard og miljøminister Lea Wermelin.

Derudover vil Dansk Retursystems administrerende direktør Lars Krejberg Petersen vise de officielle gæster rundt på fabrikken.

arrow Kronprinsen sætter topmoderne fabrik i gang
09. marts 2020 kl. 15:44 Opdateret: kl. 19:45
arrow Det bliver nemmere at aflevere pant: Pantstation skal bygges om
03. april 2019 kl. 13:30 Opdateret: kl. 13:30

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk