19. oktober 2019
Kortfilmen er filmet af kommunikationsmedarbejder i Mission Øst, Michael Schmidt, der har besøgt Nepal og Kirke Hyllinge med drone og kamera. Foto: Mission Øst
Kortfilmen er filmet af kommunikationsmedarbejder i Mission Øst, Michael Schmidt, der har besøgt Nepal og Kirke Hyllinge med drone og kamera. Foto: Mission Øst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kortfilm viser to blinde unges liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kortfilm viser to blinde unges liv
Taastrup - 09. oktober 2019 kl. 20:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gohugora på 18 år går på sten over floder i Nepals bjerge, og 17-årige Mathias spiller Fifa på sin playstation herhjemme i Danmark. Begge er blinde og medvirker i en ny kortfilm - »Overcoming - om ikke at famle i blinde selvom man ikke kan se«.

Kortfilmen har premiere torsdag den 10. oktober kl. 19-21 i Handicaporganisationernes Hus i Høje-Taastrup.

Kortfilmen sætter fokus på de hverdagsudfordringer, der er forbundet med det at have et synshandicap, uanset hvor man bor. I kortfilmen fortæller de to hovedpersoner om deres oplevelse af, at andres misforståede hensyn til dem kan være en større udfordring end dét ikke at kunne se.

Selvom Gohugora og Mathias bor 6.500 kilometer fra hinanden, har de samme ønske: De vil ikke behandles som glas, men blot som almindelige kammerater ligesom alle andre unge. For dem er synshandicappet blot et vilkår - ikke en begrænsning.

Efter filmen vil publikum kunne møde den danske hovedperson Mathias. Derudover vil Michael Schmidt, der har filmet de to hovedpersoner, fortælle om filmens tilblivelse i Nepal og Danmark. Til sidst vil en repræsentant fra Danske Handicaporganisationer holde et oplæg om filmens tema.

Det er gratis at deltage til filmpremieren og foredraget, hvor der serveres kaffe og kage, men arrangementet kræver tilmelding. Læs mere på Mission Østs Facebookside.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk