21. november 2017
St. Vejle Å er en af grundstammerne i den klimasikring, seks kommuner på Vestegnen er fået sammen om, og som skal forhindre oversvømmelser i fremtiden.
St. Vejle Å er en af grundstammerne i den klimasikring, seks kommuner på Vestegnen er fået sammen om, og som skal forhindre oversvømmelser i fremtiden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommuner er sikret mod oversvømmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner er sikret mod oversvømmelser
Taastrup - 09. november 2017 kl. 11:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Boliger, veje og virksomheder langs St. Vejle Å i blandt andet Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er blevet sikret mod oversvømmelser ved ekstrem-regn.

- De gamle vandveje, åen og moserne, er grundstammen i klimasikringen. Ved hjælp af diger og nye pumpesystemer styrer vi vandet sikkert uden om vores bebyggede områder. Det er en intelligent og kontrolleret udnyttelse af naturen, forklarer borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler.

Det fejrer de seks involverede kommuner sammen med vandselskaber og borgere ved et tusmørkearrangement den 10. november klokken 16 ved Ishøj Pumpestation ved Ishøj Havn.

- Vi har nået en milepæl i det nødvendige arbejde med at sikre borgerne på Vestegnen mod oversvømmelser. Takket være et effektivt tværkommunalt samarbejde er vi på kort tid nået meget langt. Vand respekterer ikke kommunegrænser. Derfor har vi samarbejdet om at styre vandet hen, hvor vi vil have det, siger Michael Ziegler.

Klimaet har ændret sig og kraftige regnskyl og skybrud rammer stadig oftere Danmark. For at reducere oversvømmelser og udgifter, gik seks vestegnskommuner og deres forsyningsselskaber i 2014 sammen om at beskytte boliger, virksomheder og veje langs Store Vejle Å mod vandmasserne. På kun tre år er en buket af projekter blevet etableret. Eksempelvis regnvandsbassiner i Høje-Taastrup, diger om Vallensbæk Mose samt flere nye pumper.

Nu er projekterne færdige og klar til at hjælpe Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner med at komme af med regnvandet, så det ikke gør skade.

Projekterne er finansieret ved hjælp af BaneDanmark som kompensation for de arealer, der inddrages til Ringstedbanen. Kompensationen betyder, at kommunerne har kunnet realisere projekterne uden at belaste borgerne økonomisk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk