21. oktober 2021
Læringshuset i Nærheden står snart klar. Men i begyndelsen, da byggeriet skulle udbydes, skete der en fejl i udbudsmaterialet. Derfor er der nu indgået forlig mellem Høje-Taastrup Kommune og bygherrerådgiver Cowi. Foto: Kasper Ellesøe
Læringshuset i Nærheden står snart klar. Men i begyndelsen, da byggeriet skulle udbydes, skete der en fejl i udbudsmaterialet. Derfor er der nu indgået forlig mellem Høje-Taastrup Kommune og bygherrerådgiver Cowi. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune indgår forlig med rådgiver efter fejludbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune indgår forlig med rådgiver efter fejludbud
Taastrup - 10. september 2021 kl. 06:09
Af Kasper Ellesøe

Snart står et splinternyt hus med skole og institutioner til over 500 millioner kroner klar til at tage imod børn og voksne.

Men for et par år siden, da udbuddet af byggeriet var i gang skete, der fejl, så udbuddet måtte gå om.

På den baggrund har Høje-Taastrup kommune rejst et erstatningskrav mod Cowi som bygherrerådgiver for fejlen i udbudsmaterialet.

Efter flere drøftelser, er der nu indgået et forlig, der betyder, at Cowi, som rådgav kommunen, skal betale 1,55 millioner kroner til Høje-Taastrup Kommune.

De penge ryger i kommunekassen.

Erstatningskravet lød egentlig på 2,5 millioner kroner, men da Cowi, som anerkendte fejlen, gjorde en række indsigelser, landede man altså på et forlig, som et enigt byråd har godkendt.

Men hvorfor ikke sikre, at kommunens og dermed borgernes penge kommer tilbage til kommunen, kan man så spørge om.

- Hvis vi følte, at vi kunne få alle pengene hjem, ville vi have gået efter det fulde beløb. Jeg tror, at hvis man skal gøre det bedste for borgerne, så er det at indgå et forlig i stedet for at bruge penge på advokatbistand og risikere at tabe sagen i en eventuel retssag, siger borgmester Michael Ziegler.

Udover de økonomiske udgifter til en retssag, havde der også været en tidsfaktor, der forventedes at være på mere end to år, før sagen ville være afgjort i retten.

Med forliget er sagen og udeståendet mellem kommunen og Cowi endeligt afsluttet.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?