17. november 2018
På billedet ses den første runde på en stafet, hvor fighterne (mennesker der er ramt af kræft) går foran og med den gule trøje viser at de gerne vil dele deres erfaringer med andre.
På billedet ses den første runde på en stafet, hvor fighterne (mennesker der er ramt af kræft) går foran og med den gule trøje viser at de gerne vil dele deres erfaringer med andre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommer Stafet For Livet til byen i 2019?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommer Stafet For Livet til byen i 2019?
Taastrup - 08. november 2018 kl. 14:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ønsket om at bekæmpe kræft er stort i Høje-Taastrup Kommune. Det så man tydeligt, da der d. 9 oktober blev afholdt det første informationsmøde om Stafet For Livet - et arrangement, der samler penge ind til kampen mod kræft.

- Det var fantastisk at se, så engagerede frivillige til informationsmødet. Vi håber, at endnu flere vil dukke op til vores næste informationsmøde, onsdag d. 14. november, kl. 19.00-21.00 i TIK Klubhuset, Parkvej 78, 2630 Taastrup Planlægningsarbejdet er jo kun lige begyndt, og vi har brug for alle de frivillige hænder, vi kan få fat i, siger Erik Overgaard Nielsen, konsulent fra Kræftens Bekæmpelse.

Stafet For Livet er for alle

Desværre bliver mange i lokalområdet ramt af kræft. Og stort set alle er berørt af det - enten blandt den nære familie, vennekredsen, bekendte eller kolleger.

- Netop derfor er Stafet For Livet noget, der er for alle, fordi vi på den ene eller anden måde er ramt af det. Derfor håber vi, at mange lokale vil bakke op om Stafet For Livet i Taastrup, for arrangementet er en rigtig god måde at gøre noget aktivt i kampen mod kræft, siger Hans Henrik Jacobsen, Formand i Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Høje-Taastrup.

24 timers aktivitet

Stafet For Livet er et 24 timeres holdaktivitet, der gennem oplysning, aktiviteter og underholdning sætter fokus på kræftsagen. Stafetterne skaber også rum til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft og give håb til dem, der stadig kæmper. Håbet holdes i live via de fremskridt, der sker inden for forskningen, via støtten til de mange der rammes af kræft og gennem oplysning om, hvordan kræft kan forebygges. Stafet For Livet samler penge ind, så Kræftens Bekæmpelse kan fortsætte det livsvigtige arbejde.

Stafetten består af forskellige hold - typisk 10-15 personer, hvor der hele tiden skal være en person på banen. Alle kan deltage, og om man vil gå, løbe eller køre på løbehjul bestemmer man selv. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

- Selve stafetten strækker sig over både nat og dag for at symbolisere, at det er hårdt arbejde døgnet rundt at have kræft. Det gælder ikke om at komme først men om at stå sammen og ikke mindst give håb til alle dem, der hver dag kæmper mod kræft. Samtidig er det jo også en god måde at være fysisk aktiv på sammen med familie, venner eller kolleger, siger Erik Overgaard Nielsen.

Når mørket falder på, tændes der levende lys i papirsposer opstillet langs banen. På hver pose kan du enten skrive et navn på en person, du gerne vil støtte i kampen mod kræft, eller på en person, der har tabt kampen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk