25. april 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom med til en magisk verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom med til en magisk verden
Taastrup - 11. januar 2019 kl. 15:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I efteråret 2018 har en gruppe elever fra Ole Rømer-Skolen deltaget i et undervisningsforløb på Høje-Taastrup Billedskole.

I selskab med Billedkunstner Gitte Bach har børnene skabt indgange til fantasilandet Narnia i form af garderobeskabe bygget i pap.

Garderobeskabene er inspireret af C. S. Lewis bøger om Narnia. Historien finder sted i England under 2. Verdenskrig hvor fire søskende bliver sendt i sikkerhed på landet hos en ældre professor. En dag, da de leger skjul i hans store hus, finder den yngste, Lucy, et værelse med et gammelt garderobeskab.

Lucy kravler ind i skabet for at gemme sig og pludselig befinder hun sig i et sneklædt landskab. Det viser sig, at skabet er magisk og at Lucy har fundet indgangen til landet Narnia.

Måske er det kun børn, som kan komme ind i Narnia, men hvis man bruger sin fantasi, så vil børnene fra Ole Rømer Skolen gerne hjælpe med at finde indgangen og få et kig ind i det smukkeste vinterlandskab. Måske får man øje på et dyr eller noget af alt det magiske, som sker inde i Narnia?

Narnia-skabene kan opleves fra den 10. januar til den 8. februar 2019 på Taastrup Bibliotek.

Forløbet blev undervist af Billedkunstner Gitte Bach i Billedskolens værksted i Taastrupgaard. Skolelærer Tanja Persson har fulgt børnene og processen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk