2. juli 2020
En 25-årig kvinde blev stoppet fire gange, hvor hun kørte bil uden førerret. Nu har hun fået konfiskeret to biler.
En 25-årig kvinde blev stoppet fire gange, hvor hun kørte bil uden førerret. Nu har hun fået konfiskeret to biler.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørte uden kørekort: Kvinde fik konfiskeret to biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørte uden kørekort: Kvinde fik konfiskeret to biler
Taastrup - 27. juni 2020 kl. 05:41
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man ikke har et gyldigt kørekort, så skal man holde sig fra at køre bil.

Det har en 25-årig kvinde fra Hedehusene måtte sande forleden. Hun blev i Retten i Glostrup dømt for en række overtrædelser af færdselsloven - blandt andet, at hun fire gange er blevet stoppet for at køre bil uden førerret i blandt andet Taastrup og Hedehusene.

Det har kostet hende bøder på tilsammen 28.000 kroner, og desuden fik hun konfiskeret to biler.

Sagerne ligger tilbage i 2018. Her blev den nu 25-årige kvinde stoppet flere gange for at køre uden kørekort - en forseelse, som i sig selv giver en bøde på 7.000 kroner. Da hun i juni 2018 blev stoppet af politiet for tredje gang uden kørekort, beslaglagde politiet hendes bil.

Kvinden købte dog en anden bil, og få uger senere blev hun igen stoppet af politiet uden kørekort. Politiet beslaglagde også denne bil.

Politiets beslaglæggelse af bilen skal efterfølgende afgøres i retten, og det skete forleden.

Retten i Glostrup bestemte, at de to biler, som den 25-årige kvinde var ejer af, skal konfiskeres. Og desuden fik hun altså bøder på i alt 28.000 kroner.

I retten erkendte kvinden forholdene, og hun accepterede konfiskationen af de to biler.

Det er nogle år siden, at der blev indført skærpede regler, så politiet kan beslaglægge en bil ved gentagne overtrædelser af færdselsloven - blandt andet at køre uden førerret.

Som udgangspunkt bliver bilen beslaglagt, når man for tredje gang bliver taget i at køre uden førerret. Retten skal efterfølgende behandle sagen. Hvis retten bestemmer, at bilen skal konfiskeres, så bliver den solgt, og indtægterne tilfalder statskassen.

De skærpede regler er indført for at få folk til at forstå alvoren i at køre uden førerret. Også i forbindelse med spirituskørsel er der indført lignende skærpede regler.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk