10. august 2020
Fløng-Hedehusene Fodbold har haft held til at få fat i ældre fodboldspillere.
gallery icon

Se billedserie

Fløng-Hedehusene Fodbold har haft held til at få fat i ældre fodboldspillere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klub kickstarter voksenfodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klub kickstarter voksenfodbold
Taastrup - 04. juli 2020 kl. 12:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I midten af juni måned inviterede den nyvalgte bestyrelse i Fløng-Hedehusene Fodbold de fem øvrige fodboldklubber i postnummer 2640 til et uforpligtende dialogmøde.

Fire af de fem inviterede klubber takkede ja og deltog.

Formålet med mødet var at blive klogere på, hvorfor der i postnummer 2640 findes så mange fodboldklubber, samt hvordan i fællesskab måske kan gå en fremtid i møde, hvor det er muligt at samle byens fodboldspillere i færre og større fællesskaber.

- I Fløng-Hedehusene Fodbold har vi en ambition om at være den foretrukne klub for alle fodboldspillere i lokalområdet, siger formand Mathias Hansen og fortsætter:

- Derfor har det været vigtigt for os at blive klogere på, hvorfor så mange voksne fodboldspillere i 2640 har valgt at oprette klubber med enkelte hold, fremfor at blive en del af de eksisterende klubber.

Det gav dialogmødet heldigvis mange svar på, og klubben er altså nu klar til at lade voksenfodbolden genopstå.

I første omgang har det betydet tilmelding af to oldboys-hold (+32 år), et 11-mandshold og et 8-mandshold med turneringsstart til august.

Noget tyder på, at Fløng-Hedehusene Fodbold har ramt et hul i markedet. Allerede nu har over 30 spillere nemlig tilkendegivet, at de ønsker at være en del af oldboys-fodbolden i klubben. Interessen er skabt via åbne træninger, som klubben har inviteret til. Et eksempel var ved den åbne træning onsdag 24. juni, hvor hele 31 spillere deltog.

- Vi er utroligt glade for det fremmøde, vi har set bare efter to gange. Hvad, der dog glæder os endnu mere, er, at vi favner utrolig bredt. Vi har haft deltagere fra alle områder af postnummer 2640, siger næstformand Kennet Brinkmann.

Alle er velkomne til de åbne oldboys-træninger, uagtet hvilken og om man spiller i en klub på nuværende tidspunkt.

Samlingerne finder sted hver onsdag kl. 19.00 på Fløng Idrætsanlæg og løber frem til og med uge 32. Tilmelding er ikke nødvendig.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk