22. juli 2019
Virksomheden Højer & Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune er finalist i konkurrencen »Årets Håndværker« i kategorien for årets kloakmester. Foto: Lars Skov
Virksomheden Højer & Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune er finalist i konkurrencen »Årets Håndværker« i kategorien for årets kloakmester. Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kloakmester i fornemt selskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kloakmester i fornemt selskab
Taastrup - 10. marts 2019 kl. 12:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Virksomheden Højer & Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune er finalist i konkurrencen »Årets Håndværker« i kategorien for årets kloakmester.

Michael Højer, der sammen med Karl Ziegler, har Højer & Ziegler ApS, fortæller, hvordan de fandt ud af, at de var blevet finalist.

- Jeg var hjemme og i gang med at gennemgå mine e-mails, da der pludselig var en der stak udenfor mængden - der stod nemlig »Tillykke med din finalistplads« i emnefeltet. Jeg blev virkelig overrasket, og min første tanke var: kan det virkelig passe?. Men da jeg havde fattet mig, måtte jeg straks ringe til min kompagnon Karl. Vi er enormt glade og stolte og synes, at det er et kæmpe skulderklap at få, siger Michael Højer.

Virksomheden er blandt de i alt 238 håndværksfirmaer, fordelt på 27 forskellige kategorier, som har fået de højeste ratings fra kunderne det seneste år på anmeldelsesportalen www.anmeld-haandvaerker.dk, der danner baggrund for kåringerne af »Årets Håndværker« 2019.

- Vi er naturligvis virkelig stolte over at få det skulderklap, som en finalist plads til »Årets Håndværker« er udtryk for, fortæller Michael Højer.

Mere end 5.000 håndværksfirmaer har fået anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk. Alle vurderes løbende af deres kunder på fem parameter - aftale, kommunikation, pris, tilfredshed og oprydning. Det er ottende gang vi ser en positiv udvikling, fortæller Peter Birkelund, der er medstifter af bygogbolig.dk, som står bag både www.anmeld-haandvaerker.dk og »Årets Håndvæker« og fortsætter.

- Fremgangen er størst på aftale området, hvor karakteret nu ligger på flotte 4,84 ud af en skala der går til 5,00. Samlet set er gennemsnittet fortsat 4,77, som var rekorden fra sidste år. Det går således fortsat fremad for håndværkerne, som bliver stadigt bedre til at levere den gode serviceoplevelse hos kunderne.

Kåringerne af »Årets Håndværker« finder sted den 10. og 11. april i Cirkusbygningen i København, og Michael Højer fortæller om firmaets forventninger til aftenen.

- Vi glæder os til en fantastisk aften i Cirkusbygningen og håber selvfølgelig, at vi kommer til at stå på scenen som vindere af prisen som årets kloakmester, og kan tage statuetten med hjem.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk