20. september 2019
Lokal mægler oplevere at flere og flere ønsker en energirigtig bolig på grund af omtanke for klimaet. Foto: EDC
Lokal mægler oplevere at flere og flere ønsker en energirigtig bolig på grund af omtanke for klimaet. Foto: EDC
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimadebatten påvirker danskernes boligvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimadebatten påvirker danskernes boligvalg
Taastrup - 16. august 2019 kl. 15:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man spørger boligsøgende danskere, hvilke tekniske foranstaltninger der betyder mest for dem ved valg af ny bolig, svarer flest, at et energirigtigt varme- og ventilationsanlæg, er det vigtigste.

På andenpladsen kommer hurtig internetforbindelse. For få år siden var det omvendt den hurtige netforbindelse, der vejede tungest. Seks ud af ti boligkøbere prioriterer den energirigtige bolig. Det viser en ny spørgeanalyse blandt 2000 aktuelt boligsøgende i EDC's køberkartotek.

Spørger man de boligsøgende til, hvorfor en energirigtig bolig er vigtig, svarer flest, at det er på grund af de lavere udgifter til opvarmning, el og vand. 37 procent angiver, at de søger en energirigtig bolig mest af hensyn til klimaet og miljøet, mens den økonomiske pointe er mindre vigtig.

- Jeg mærker tydeligt en holdningsændring blandt boligkøberne. Vi får mange spørgsmål til ejendommens energimærke og stand på energiområdet, ligesom der ofte spørges til, hvordan man evt. kan forbedre en ønsket ejendom. Det nye er, at flere ønsker at forbedre energiforbruget af hensyn til klimaet og miljøet, hvor det tidligere i højere grad mest var et spørgsmål om at sænke omkostningerne ved at bo i ejendommen, fortæller Martin Strandfelt fra EDC Strandfelt i Taastrup.

Det er især mændene, der går efter en energirigtig bolig, idet dette prioriteres højest af 64 procent af de mandlige købere mod 57 procent af kvinderne. Når det kommer til årsagen til, at man søger energirigtige boliger, angiver lige stor andel af mænd og kvinder, at prioriteringen først og fremmest skyldes miljøhensynet.

- Det er måske nok generelt mest mændene, der interesserer sig for ejendommens tekniske kvaliteter, men jeg er helt sikker på, at vi alle oplever at miljø- og klimabevidsthed er blevet et mere eller mindre dagligt samtale-emne i familierne og blandt venner og kolleger. Det gælder selvfølgelig også, når snakken falder på hvordan vi bor, og hvad vi hver især kan bidrage med til at reducere CO2-udledningen. Jeg fornemmer også en større villighed til at betale lidt ekstra for den energirigtige bolig, siger Martin Strandfelt.

Boliger med fine energimærker koster i reglen lidt mere, men når de efterfølgende års besparelser på energiforbruget indregnes, ender man som oftest med en fornuftig totalløsning også økonomisk set.

Undersøgelsen er gennemført blandt 2000 aktuelt boligsøgende personer i juli 2019.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk