15. oktober 2018
Kirsten Pedersen blev overøst med lykønskninger, knus og kram, da hun i går blev afsløret som modtager af årets handicappris. Og hun var meget stolt og rørt over æren. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Kirsten Pedersen blev overøst med lykønskninger, knus og kram, da hun i går blev afsløret som modtager af årets handicappris. Og hun var meget stolt og rørt over æren. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirsten får pris: Hun har øje for den enkelte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirsten får pris: Hun har øje for den enkelte
Taastrup - 09. december 2017 kl. 13:36
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en både meget rørt og meget stolt Kirsten Pedersen, som fredag blev hyldet som modtager af årets Handicappris i Høje-Taastrup Kommune, skriver DAGBLADET Roskilde.

arrow Læs også: Syv kandidater til handicappris: - I har ydet en unik indsats

Kirsten Pedersen er fysioterapeut på Solgården, som er et dagtilbud for voksne med særlige behov. Her hjælper hun brugerne med fysioterapi og har i 19 år arbejdet med borgere med udviklingshæmning og psykiske lidelser i Høje-Taastrup Kommune.

Og hun er meget beæret over at modtage årets handicappris.

- Jeg er meget stolt. Det er helt fantastisk bare at blive nomineret, og så at blive fremhævet blandt alle de dygtige kandidater. Jeg tænker, at det må have været et svært valg for Handicaprådet, sagde en tydeligt rørt Kirsten Pedersen, da hun havde modtaget prisen.

Og hun sender masser af roser i retning af de øvrige kandidater til prisen.

- Vi gør jo alle sammen en indsats på hver vores måde inden for området. Og mange gør en indsats langt ud over, hvad man kan forvente, siger hun.

I indstillingen af Kirsten Pedersen til årets handicappris var der da også lagt vægt på hendes nærvær, gode humør og evne til at se potentialet hos brugerne.

»Kirsten er af natur meget hjælpsom og omsorgsfuld, hvilket kommer til udtryk i det daglige ved, at hun altid er opmærksom på brugere med behov for en særlig indsats - og kollegaer, som har brug for en hjælpende hånd. (...) Et særligt kendetegn ved Kirsten er, at hun altid har øje for udviklingspotentialet hos den enkelte og ser muligheder frem for begrænsninger. Dette har brugerne i særdeleshed profiteret af, og resultaterne heraf er meget synlige. Kirsten har hjulpet flere op af stolen og væk fra rollatoren, og de går i dag bedre, end da de startede hos Kirsten,« lød det i indstillingen.

Høje-Taastrup Kommunes Handicappris bliver hvert år givet til en person, virksomhed, forening eller lignende, som har gjort noget for at forbedre handicappedes og psykisk sårbares vilkår i kommunen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk