10. december 2018
Alt er hjemmelavet hos Smør & Brød, bortset fra brødet, som kommer fra Lagkagehuset. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Alt er hjemmelavet hos Smør & Brød, bortset fra brødet, som kommer fra Lagkagehuset. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt fra Masterchef: - Jeg vil ændre folks måde at opfatte mad på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt fra Masterchef: - Jeg vil ændre folks måde at opfatte mad på
Taastrup - 19. november 2018 kl. 08:07
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egentlig havde Laila Celikkol tænkt sig at åbne en fransk bistro på Taastrup Hovedgade. Men de lokaler, hun havde udset sig og næsten havde fået lovning på at kunne leje, blev pludselig solgt til anden side.

Det er City2's faste kunder nok ikke kede af, for Smør & Brød, som Laila åbnede i Staderne i City2 i begyndelsen af august, er blevet meget populær og Laila må ofte melde udsolgt sidst på dagen.

Hendes koncept er klart: Alt er lavet fra bunden og råvarerne er af høj kvalitet.

- Jeg vil gerne ændre folks måde at opfatte mad på og jeg forsøger at løfte niveauet, siger hun.

Det er primært smørrebrød, Laila sælger, og der er både gode, gamle klassikere og helt nye kompositioner.

- Vores mest populære stykker er æg og rejer samt sød kartoffel med fritteret grønkål, chilimayo og ristede løg, fortæller Laila Celikkol.

Der er ofte meget travlt i det lille køkken og hun står da heller ikke alene, men har ansat kokken Lonnie Baun.

- Jeg søgte oprindelig efter en smørrebrødsjomfru, men blev kontaktet af Lonnie, som jeg inviterede til at komme herud, så vi kunne prøve at arbejde sammen. Det gik så fint. Hun var den eneste af dem, der søgte, som jeg kunne arbejde sammen med, smiler Laila.

Lonnie har tidligere arbejdet som kok på blandt andet Strandmøllekroen i Klampenborg samt Skovshoved Hotel og hun synes, det er en herlig udfordring at det nu er smørrebrød, hun skal tilberede.

Camembert i Horsens

Laila Celikkol er ikke selv uddannet kok, men har lavet mad siden hun var barn.

- Min første madoplevelse jeg kan huske, var da jeg sad på Rytterkroen i Horsens som fireårig. Jeg fik fritteret camembert og elskede det, husker Laila. Der skulle dog gå mange år før Laila kom til at beskæftige sig med mad på fuld tid. Hun har indtil fornylig haft et fuldtidsjob som key account manager, men har i sin fritid lavet mad til selskaber.

Kogeboger har hun også medvirket i.

- De sidste seks-syv år har jeg lavet opskrifter til Sensekuren sammen med Suzy Wengel, fortæller Laila. Hun er også kendt fra Masterchef, hvor hun både var med i en almindelig sæson og en særlig juleudgave.

12 slags smørrebrød

Nu har Laila altså kastet sig over madlavningen på fuld tid og hun elsker det.

- Jeg arbejder mange timer, men når jeg laver noget, jeg kan lide, bliver jeg ikke træt, siger hun. Laila bor i Taastrup med sin mand og lille datter på seks år. Og for at de lange arbejdsdage ikke skal gå ud over familielivet, spiser familien aftensmad sammen hver dag i Smør & Brød.

Laila Celikkol har udvidet menuen til ikke kun at indeholde smørrebrød, men også en dagens ret, som kan spises på stedet eller tages med hjem og det er blevet populært.

- Vi laver god husmandskost som for eksempel tarteletter eller kalvesteg stegt som vildt, fortæller Laila.

Smørrebrød er der dagligt 12 forskellige slags af og ønsker man noget specielt, kan det bestilles.

Mange af stykkerne er traditionelle, men med ekstra gode råvarer.

- Vores fiskefileter er frist fisk, som vi selv panerer i pankorasp og vi koger selv kyllingen til hønsesalaten og rører også selv mayonnaisen, siger Laila.

Brødet kommer fra Lagkagehuset, hvor Lailas mand er bager.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk