23. april 2019
Kasper Svare lever med sin guitar ved sin side konstant, spiller på den det meste af tiden - og nu er tiden kommet til, at han vil leve af den. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Kasper Svare lever med sin guitar ved sin side konstant, spiller på den det meste af tiden - og nu er tiden kommet til, at han vil leve af den. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasper vil leve drømmen - satser alt på musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasper vil leve drømmen - satser alt på musikken
Taastrup - 26. marts 2019 kl. 08:57
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ingen »Plan B«, siger Kasper Svare.

Han er musiker. Han har netop udgivet sin første sang på Spotify og en masse andre streamingtjenester. Og han jagter nu sit store gennembrud.

20-årige Kasper Svare er et kendt ansigt på Taastrup og omegns musikscener, hvor han har spillet sin musik ved utallige koncerter - blandt andet flere gange på Tunefestivalen. Men nu skal folk i resten af landet, Europa og Verden kende hans stemme og guitarklang:

- Man skal gå efter sine drømme, og det fokuserer vi hundrede procent på, siger Kasper Svare.

»Vi« er Kasper Svare og hans forældre, som hjælper ham med praktiske gøremål, som at filme og skrive pressemeddelelser.

- Jeg har fået fat i den rigtige producer, har fået indspillet mine første sange og skal nu have folk til at lytte til dem. Det er den svære del, erkender han.

Musikken er blevet et fuldtidsjob, hvor han arbejder lidt i en tøjbutik ved siden af, for at få en indkomst. Projektet er ikke billigt med forskellige producere, indspilninger og promovering.

- Der har ikke været indtægter endnu, men det vidste vi ville ske. Koncerterne giver lidt, men ikke nok. Derfor er vores næste skridt at komme på de store playlister på Spotify og den vej igennem få musikken formidlet ud, siger Kasper Svare. På den måde vil hans musik og navn komme ud til en langt større kreds af mennesker, som derefter kan hjælpe med at generere indtægter.

- I teorien kan jeg jo spille verdens bedste musik, men hvis folk ikke ved det, så kan det jo være lige meget, siger han. Derfor ligger der et stort arbejde i at få flere til at lytte.

Musikken har været Kasper Svares drøm og mål siden han begyndte at spille musik som 10-årig, men først nu har han taget springet fuldt ud:

- Vi vidste, det skulle ske. Men tidspunktet skulle være rigtigt, ligesom det første nummer også skulle være det helt rigtige, siger han. Fordi han altid har spillet sin egen musik, har han masser af numre at vælge i mellem, men nummeret Twentyfour Seven var det helt rigtige at sende ud først. Kasper Svare alene spiller og synger det akustiske, let poppede nummer. Den næste udgivelse bliver mere poppet, med bass og trommer. Den tredje kalder han countryrocket.

- Det handler om at vise, hvad jeg kan som kunstner, siger Kasper Svare.

Processen omkring udgivelserne og formidlingen styrer han selv.

- Pladeselskaberne har haft følere ude. Men de vil ændre for meget i mine sange. Derfor har jeg startet mit eget firma, hvor vi gør det hele selv, siger Kasper Svare, som også fortæller om kontakt fra X Factor og andre talentprogrammer. Den vej er bare ikke farbar, for den ambitiøse unge mand.

- Det er mere underholdning end seriøst musik. Der ser jeg ikke mig selv, siger han. Derfor lever han nu med sin guitar, altid på udkig efter inspiration - og når guitaren ikke er i nærheden, så nynner han små melodier ind på sin telefon, og spiller den på guitaren, så snart han kommer hjem. Han skal skrive nogle hits, for målet er klart:

- Om fem år håber jeg, at jeg er en af de store kunstnere og har slået igennem med mine sange. Lige nu arbejder jeg hårdt på det, siger Kasper Svare.

Men inden det sker, tager han sin guitar på skulderen, flyver til Los Angeles og finder inspiration til nye optagelser i efteråret.

Hør Musikken
Du kan høre Kasper Svares musik på en lang række streamingtjenester som Tidal og Spotify. Bare søg på Kasper Svare.

Du kan også følge med på hans Instagram-profil, hvor han kalder sig @kaspersvare

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk