Se billedserie
Den gamle gård- og arkivnisse på Blaakildegaard i Taastrup, Julius, er så småt ved at vågne op, efter sin 'sommer-søvn', eller som Julius selv udtrykker det man må jo være helt oppe på 'Jule'-mærkerne i december?
Christian IV´s Julemærker
Julius fortæller, at Christian IV allerede i 1614 tegnede de første 'Julemærker' i sin Skrivekalender.
Det var små cirkler, hvori kongen anførte, hvordan vejret var den pågældende dag.
Hvis cirklen ikke var udfyldt, betød det 'fint vejr hele dagen', hvis halvfyldt, 'dårligt vejr' formiddag eller eftermiddag, hvis helt udfyldt, 'dårligt vejr hele dagen'.
Cirklerne blev tegnet og udfyldt fra 25. december til 5. januar, og gav varsel om, hvordan vejret ville blive i de næste 12 måneder.
25. december svarede til januar, 26. december til februar o.s.v.
Christian IV nåede dog kun at udfylde for fire dage i sin kalender, fra 25. - 28. december 1614.
Så er der sikkert kommet vigtigere ting at tage sig af, for den travle konge?
Julius fortæller videre, at han som 'ungnisse', har været på besøg på Ri(g)sarkivet og set Skrivekalenderen.
Men at man i dag kan se den på nettet: Christian den fjerdes julemærker - vejrvarsler ved juletid.
I 1904 så det første Julemærke dagens lys i Danmark og Verden.
290 år efter de første kongelige julemærker blev tegnet af Christian IV, havde postekspedient, senere postmester Einar Holbøll fået idéen til et julemærke, som skulle hjælpe børn til et ophold på et Julemærkehjem.
Ved snakken om julemærkerne bliver Julius helt nostalgisk og mindes dengang, da han var en yngre nisse i sin bedste alder og besøgte jernbanestationen i Hedehusene.
Det var i december måned 1925.
Han havde den gang læst i Roskilde Tidende, at der ville ankomme en ung dame, fra Allingaabro, ved navn Frederikke til stationen.
Det viste sig at være en udstoppet dukke, der i juletiden kørte med tog fra den ene station til den anden, med det formål at indsamle julemærker blandt statsbanernes personale. Frederikke var i familie med andre lignende dukker, der kørte rundt i Jylland og på Fyn.
Dukkerne havde de sidste 10 år, ved juletid, rejst rundt i hele landet, og hvert år indsamlet ca. 100.000 Julemærker a to øre til det gode formål.
Da Julius besøgte Frederikke, havde hun ca. 10.000 mærker i sine indbundne bøger.
I 1926 besøger Julius atter Hedehusene station, måske for at gense Frederikke?
Men han blev snydt, i følge Roskilde Tidende er dukken det år en Julemand, måske Frederikkes far?
Det fortælles yderligere, at han er klædt i nissetøj med statsbanernes emblem i huen, samt at han har en lille bog i lommen, hvori personalet ved stationerne, hvis de har lyst, kan skrive et par ord, ofte på vers, hvilket mange har gjort.
Julemanden med familie indsamlede i sine bøger sidste år, det vil sige 1925, 120.000 Julemærker.
Siden starten er der i alt indsamlet 542.700 mærker.
Der gives lidt på hver station, alt efter deres størrelse, men 'mange bække små gør en stor å', viser sig at passe her.
Ak ja, sukker Julius, »det var den gang, da man var en flot yngre nisse.«
Årets Julemærke
Julius fortæller også, at motiverne til årets Julemærker 'Hvilket postbud - en due' er tegnet af H.M. Dronning Margrethe II.
Dronningen har desuden været kunstneren bag de danske julemærker i 1970 og 2003, og de grønlandske julemærker i 1983.
Så i år, 401 år efter Christian IV's første julemærker, kan man igen sætte et 'kongeligt' julemærke på sin julepost.
Til slut opfordrer Julius alle avisens læsere til at købe masser af Julemærker til at sætte på juleposten og dermed være med til at støtte det gode formål, Julemærkefonden.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk
