6. marts 2021
Julius er kommet frem i vinduet på Blaakildegaard. Man skal gå gennem gården og til venstre bag om stuehuset for at finde ham. Han sidde i vinduet over trappeskakten.
gallery icon

Se billedserie

Julius er kommet frem i vinduet på Blaakildegaard. Man skal gå gennem gården og til venstre bag om stuehuset for at finde ham. Han sidde i vinduet over trappeskakten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julius er på Julemærkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julius er på Julemærkerne
Opdateret 15. december 2015 kl. 15:34
Taastrup - 15. december 2015 kl. 15:24
Af Ib Sandahl, Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard

Den gamle gård- og arkivnisse på Blaakildegaard i Taastrup, Julius, er så småt ved at vågne op, efter sin 'sommer-søvn', eller som Julius selv udtrykker det man må jo være helt oppe på 'Jule'-mærkerne i december?

arrow Læs også: På skolebænken med lærer Lynge: Hvorfor hedder det Lyngevej?

Christian IV´s Julemærker

Julius fortæller, at Christian IV allerede i 1614 tegnede de første 'Julemærker' i sin Skrivekalender.

Det var små cirkler, hvori kongen anførte, hvordan vejret var den pågældende dag.

Hvis cirklen ikke var udfyldt, betød det 'fint vejr hele dagen', hvis halvfyldt, 'dårligt vejr' formiddag eller eftermiddag, hvis helt udfyldt, 'dårligt vejr hele dagen'.

Cirklerne blev tegnet og udfyldt fra 25. december til 5. januar, og gav varsel om, hvordan vejret ville blive i de næste 12 måneder.

25. december svarede til januar, 26. december til februar o.s.v.

Christian IV nåede dog kun at udfylde for fire dage i sin kalender, fra 25. - 28. december 1614.

Så er der sikkert kommet vigtigere ting at tage sig af, for den travle konge?

Julius fortæller videre, at han som 'ungnisse', har været på besøg på Ri(g)sarkivet og set Skrivekalenderen.

Men at man i dag kan se den på nettet: Christian den fjerdes julemærker - vejrvarsler ved juletid.

De nye Julemærker

I 1904 så det første Julemærke dagens lys i Danmark og Verden.

290 år efter de første kongelige julemærker blev tegnet af Christian IV, havde postekspedient, senere postmester Einar Holbøll fået idéen til et julemærke, som skulle hjælpe børn til et ophold på et Julemærkehjem.

Ved snakken om julemærkerne bliver Julius helt nostalgisk og mindes dengang, da han var en yngre nisse i sin bedste alder og besøgte jernbanestationen i Hedehusene.

Det var i december måned 1925.
Han havde den gang læst i Roskilde Tidende, at der ville ankomme en ung dame, fra Allingaabro, ved navn Frederikke til stationen.

Det viste sig at være en udstoppet dukke, der i juletiden kørte med tog fra den ene station til den anden, med det formål at indsamle julemærker blandt statsbanernes personale. Frederikke var i familie med andre lignende dukker, der kørte rundt i Jylland og på Fyn.

Dukkerne havde de sidste 10 år, ved juletid, rejst rundt i hele landet, og hvert år indsamlet ca. 100.000 Julemærker a to øre til det gode formål.

Da Julius besøgte Frederikke, havde hun ca. 10.000 mærker i sine indbundne bøger.

I 1926 besøger Julius atter Hedehusene station, måske for at gense Frederikke?

Men han blev snydt, i følge Roskilde Tidende er dukken det år en Julemand, måske Frederikkes far?

Det fortælles yderligere, at han er klædt i nissetøj med statsbanernes emblem i huen, samt at han har en lille bog i lommen, hvori personalet ved stationerne, hvis de har lyst, kan skrive et par ord, ofte på vers, hvilket mange har gjort.

Julemanden med familie indsamlede i sine bøger sidste år, det vil sige 1925, 120.000 Julemærker.

Siden starten er der i alt indsamlet 542.700 mærker.

Der gives lidt på hver station, alt efter deres størrelse, men 'mange bække små gør en stor å', viser sig at passe her.

Ak ja, sukker Julius, »det var den gang, da man var en flot yngre nisse.«

Årets Julemærke

Julius fortæller også, at motiverne til årets Julemærker 'Hvilket postbud - en due' er tegnet af H.M. Dronning Margrethe II.

Dronningen har desuden været kunstneren bag de danske julemærker i 1970 og 2003, og de grønlandske julemærker i 1983.

Så i år, 401 år efter Christian IV's første julemærker, kan man igen sætte et 'kongeligt' julemærke på sin julepost.

Til slut opfordrer Julius alle avisens læsere til at købe masser af Julemærker til at sætte på juleposten og dermed være med til at støtte det gode formål, Julemærkefonden.

arrow Billedserie: 128 år med Brugsen
10. oktober 2020 kl. 19:28 Opdateret: kl. 14:21
arrow Historien om en iværksætter: Øl var indmuret i stationsbygning
17. september 2020 kl. 20:03 Opdateret: kl. 09:39
arrow Historien om en driftig mand
30. maj 2020 kl. 20:12 Opdateret: kl. 09:29

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?