6. marts 2021
Tegning af Taastrup Station også kaldet »Stationen ved Kiøgevej« fra 1847. Stationen ved Hedehusene havde en tilsvarende stationsbygning. Byhistorisk Samling og Arkiv
gallery icon

Se billedserie

Tegning af Taastrup Station også kaldet »Stationen ved Kiøgevej« fra 1847. Stationen ved Hedehusene havde en tilsvarende stationsbygning. Byhistorisk Samling og Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernbanen satte fut i Hedehusene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernbanen satte fut i Hedehusene
Taastrup - 11. december 2016 kl. 16:03
Af Ib Sandahl, Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard

I foråret 1845 var der travlhed på landsbyerne Baldersbrønde og Kallerups jorde, beliggende syd for Roskildevejen, nuværende Hovedgaden.

arrow Læs også: På skolebænken med lærer Lynge: Hvorfor hedder det Lyngevej?

Ved Hedehuskroen måtte man, på grund af jordbundsforholdene, krydse Roskildevejen og videreføre arbejdet på Kallerups jorde nord for vejen.

Det var »Det Sjællandske Jernbaneselskab«, der var i gang med at udstikke linieføringen for den kommende jernbane, mellem København og Roskilde, den første i Danmark.

Ingen jernbane uden stationer
De første stationer på strækningen fra København blev Valby og Glostrup, men da man nåede ud på »Heden« kneb det med stationsnavnene.

Her var ingen landsbyer tæt ved banen, så derfor oprettede man to stationer, en ved Kiøgevejen, der senere blev benævnt Taastrup Station, og en ved Kallerup, hvor Hedehuskroen lå.

Derfor blev stationen fra starten kaldt for Hedehusene.

Jernbanen blev indviet den 26. Juni 1847 af Kong Christian den 8. og Dronning Caroline Amalie, og dagen efter blev strækningen åbnet for almindelig trafik.

Den første station
De første station i Hedehusene blev som nævnt bygget i forbindelse med jernbanen mellem København og Roskilde. Selve stationsbygningen var magen til stationerne i Glostrup og Ved Kiøgevej (Taastrup), som alle tre blev benævnt som mellemstationer.

Bygningen var af bindingsværk på 20 fag, ca. 18 meter i længden og seks meter i bredden. En højde på ca. 4,5 meter og et fladt tag.

På hver langside var der fire vinduer, mod perronsiden var der en dør og mod gadesiden to døre.

I den ene halvdel af bygningen var der indrettet en ventesal, og i den anden ende var jernbaneforvalterens bolig.

Stationen ombygges
I 1874 skete der en større ombygning af den gamle station.

I stedet for det flade tag fik bygningen et rigtigt tag, med rejsning og belagt med skiferplader. I de følgende år skete der også flere fornyelser, bl.a. byggede man en skal af mursten uden på den gamle bygning, og der kom et halvtag ud over perronen, så de rejsende kunne stå i tørvejr, når de ventede på toget.

Mindesten 150 år
For at markere at det var stationens skyld, at Hedehusene Stationsby blev grundlagt, blev der i forbindelse med Jernbanens 150 årsdag i 1997 opsat en mindesten ved Hedehusene Station.

Hvis man vil læse mere om de gamle stationer og deres indretning, kan man gøre det i artiklen »En mellemstations forvandling« af Peter Schweizer i Årsskrift 1995, fra Byhistorisk Samling og Arkiv.

arrow Billedserie: 128 år med Brugsen
10. oktober 2020 kl. 19:28 Opdateret: kl. 14:21
arrow Historien om en iværksætter: Øl var indmuret i stationsbygning
17. september 2020 kl. 20:03 Opdateret: kl. 09:39
arrow Historien om en driftig mand
30. maj 2020 kl. 20:12 Opdateret: kl. 09:29

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?