22. september 2019
Hver 36. bolig i Høje-Tastrup Kommune er netop nu til salg. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Hver 36. bolig i Høje-Tastrup Kommune er netop nu til salg. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver 36. bolig er til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver 36. bolig er til salg
Taastrup - 20. marts 2019 kl. 13:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Danmark er der lige nu godt 43.000 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder til salg, hvilket i gennemsnit svarer til en ud af 31 ejerboliger.

Men der er store geografiske forskelle. På Læsø er det således hver 9. ejerbolig, der aktuelt er til salg, mens det i Høje-Taastrup Kommune er hver 36. bolig, der er til salg. Her er der i alt 11.473 ejerboliger, og heraf er 319 til salg.

I Brøndby og Albertslund er det kun cirka hver 75. bolig, der har plads på ejendomsmæglernes salgslister.

Det er generelt i ø-kommunerne at der flest boliger til salg. Sammen med de små ø-kommuner findes landets største kommune, nemlig København, med hver 18. bolig til salg. Her er forklaringen dog en anden, nemlig at ejerboligerne i Københavns Kommune i væsentlig grad består af små og mellemstore ejerlejligheder, der sælges meget hyppigere end villaer.

- I snit bor man i en villa 17-20 år før den sælges, mens ejeren af en lejlighed i gennemsnit kun har en tidshorisont for sit ejerskab på ca. 7 år, siger EDC's kommunikationschef, Jan Nordmann.

- Specielt i København, hvor mange lejligheder bebos af studerende og unge familier, der ofte hurtigt skal videre til en større bolig, kommer den korte ejertid til at slå igennem i tallene for hvor mange boliger, der er til salg.

Det samlede udbud af boliger til salg er det seneste halve år faldet cirka 7 procent. Dette fald er til dels sæsonbestemt.

- Vi ser altid et fald i udbuddet i vintermånederne, hvor især sælgere af fritidshuse tager deres hus ud af markedet, for så at vende tilbage lige før påske. Så der er også lidt årstidsbestemt variation i udbuddet, siger Jan Nordmann.

I forhold til sidste år på samme tid er udbuddet af ejendomme steget godt 5 procent.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk