23. august 2019
Sally er læsehund på Taastrup Bibliotek. Her ses hun med sin ejer Benny.
gallery icon

Se billedserie

Sally er læsehund på Taastrup Bibliotek. Her ses hun med sin ejer Benny.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hunde hjælper med læsetræningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hunde hjælper med læsetræningen
Taastrup - 04. december 2015 kl. 09:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kender du et barn, som vil have glæde af ekstra motivation til at læse og træne højtlæsning? Så er to læsehunde klar til at hjælpe på Taastrup Bibliotek og Hedehusene Bibliotek.

arrow Læs også: Flere biblioteker kan få en læsehund

Læsehunden på Taastrup Bibliotek hedder Sally og er en ruhåret hønsehund på syv år. Hun bliver brugt som jagt- og sporhund og elsker at blive kælet for og få tyggeben. Hendes ejer hedder Benny.

Hedehusene Biblioteks læsehund hedder Oskar og er en berner sennenhund på knap seks år. Oskar elsker at gå ture i skoven med sin ejer Peter og at være sammen med andre hunde og mennesker.

Læsehundene henvender sig til børn i 1.-5. klasse, som har knækket læsekoden, men er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.

Sally og Oskar motiverer børnene til at træne læsningen ved hjælp af tryghed og glæde. Det enkelte barn mødes med en af de to hunde og deres fører hver uge på biblioteket, hvor barnet læser højt for hunden. Hunden hverken retter eller dømmer, men tilbyder ro og nærvær, som gør barnet tryg ved at læse.

Hundeejeren forholder sig neutralt under aktiviteten, men er klædt på til at støtte og opmuntre barnet, når det kræves. Efter hver læsning er der lidt hyggetid, så barnet kan lave nogle øvelser med hunden, nusse den og give den godbidder.

Et læseforløb på biblioteket varer typisk seks uger, og barnet modtager et læsediplom den sidste gang med et billede af læsehunden og barnet sammen.

Skriv til Foreningen Læsehunde på e-mailadressen kontakt@laesehunde.dk eller ring på 2066 4850, hvis du er interesseret i, at dit barn skal læse med Sally eller Oskar.

arrow Hunden Mo giver børn læseglæde
13. februar 2017 kl. 08:03 Opdateret: kl. 08:47
arrow Sådan hjælper hunden Oscar børn med at læse
18. november 2016 kl. 07:59 Opdateret: kl. 07:46
arrow Hund hjælper børn med at læse
15. juni 2016 kl. 07:58 Opdateret: kl. 10:42

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk