5. august 2020
Serdal Benli og Holger K. Nielsen giver interview ved søndagens valgfest i Hedehuset.
gallery icon

Se billedserie

Serdal Benli og Holger K. Nielsen giver interview ved søndagens valgfest i Hedehuset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holger K. Nielsen stopper: Fik et flot farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holger K. Nielsen stopper: Fik et flot farvel
Taastrup - 20. maj 2019 kl. 11:17
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af dansk politiks store koryfæer siger farvel til dansk politik ved dette Folketingsvalg. Efter 34 år som folkevalgt har SF's Holger K. Nielsen nemlig valgt ikke at genopstille, og det blev blandt andet markeret ved SF's store valgfest søndag i Hedehusene.

Holger K. Nielsen har været kandidat i Taastrup-kredsen, og den post bliver nu overtaget af Serdal Benli, der er videborgmester i Gladsaxe.

Omkring 400 mennesker var samlet søndag i Hedehuset for at se Holger K. Nielsen takke af, og hans efterfølger, Serdal Benli, overrakte ham et fuglehus og en bog om fugle med ordene:

- Kære Holger. Tusind tak, for at du har tjent demokratiets i 34 år. Du spurgte mig engang, hvad du ville kunne få tiden til at gå med, når du en dag ikke stillede op igen. Her er i hvert fald et forslag, til at nyde naturen og dens rigdom, sagde Serdal Benli med et smil.

Det var tydeligt at Holger K. Nielsen var aftenens hovednummer, da han indtog scenen under stående bifald.
Det var ikke det historiske tilbageblik eller nostalgien, som prægede den tidligere partiformands tale. Han fokuserede istedet på den aktuelle valgkamp og den fremgang, som partiet står til i de seneste meningsmålinger.

- Det har været nogle lidt svære år. Men jeg var aldrig rigtig bekymret. Og nu kan jeg mærke et helt andet engagement. En helt anden energi. Det kan vi med rette være stolte af, for det har krævet hårdt arbejde, sagde han.

Giver forslag videre

Holger K. Nielsen giver stafetten videre til Serdal Benli i mere end én forstand. Holger K. Nielsen nåede nemlig at stille et sidste forslag i Folketinget, som går på, at der skal være et flertal på mindst to tredjedele, hvis Danmark skal sende soldater i krig.

- Når danske unge mænd skal i krig, skal der være bred opbakning i Folketinget bag deres indsats, lyder det fra Holger K. Nielsen.

Hans sidste forslag fik støtte fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, og han håber derfor, det kan blive vedtaget, hvis flertallet i Folketinget skifter efter et valg.

Derfor har Serdal Benli lovet, at det vil være det første forslag, han stiller, hvis han får en af de 179 pladser i Folketinget

Folkevalgt og minister

Holger K. Nielsen blev første gang medlem af Folketinget for SF i 1981.

I 2012 blev han udpeget som skatteminister, og i 2013 udnævnt til udenrigsminister efter Villy Søvndals afgang på grund af sygdom. Holger K. Nielsen fratrådte som udenrigsminister i forbindelse med SF's udtræden af regeringen den 30. januar 2014.

Holger K. Nielsen var landsformand for SFU i perioden 1974-77. Han har været medlem af SF's hovedbestyrelse 1976-79 og siden 1984 og medlem af SF's forretningsudvalg 1984-87. Endelig var han partiformand i perioden 1991-2005.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk