24. april 2019
Der er kommet et nyt tilbud under TIK Gymnastik. »Holdspil for alle« er opstartet.
Der er kommet et nyt tilbud under TIK Gymnastik. »Holdspil for alle« er opstartet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holdspil for alle: Fællesskab, glæde og op med pulsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holdspil for alle: Fællesskab, glæde og op med pulsen
Taastrup - 25. marts 2019 kl. 11:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste ved godt, at det er sundt at bevæge sig. Men for rigtig mange opleves det som en sur pligt.

Det vil et nyt tiltag i TIK Gymnastik forsøge at gøre op med. På holdet »Holdspil for alle« er det glæden og fællesskabet, der er i fokus samtidig med, at pulsen kommer op.

Indholdet i »Holdspil for alle« er små boldspil, som er tilpasset, så alle voksne, som kan gå og løbe lidt, kan være med - der er ingen krav om forkundskaber.

Konceptet er oprindeligt udviklet af Center for Holdspil og Sundhed under Københavns Universitet. Her har forskning vist, at deltagere på denne træningsform i langt højere grad end ved traditionel træning bliver motiveret til at træne. Oplevelsen af at have det sjovt med hinanden, mens man spiller, virker motiverende. Der skabes en særlig holdånd og et fællesskab.

Høje-Taastrup Kommune har haft et forløb, hvor blandt andet Cecilie Jensen deltog. Hun blev så begejstret for ideen, at hun gerne vil give den oplevelse videre til andre.

- Jeg har haft nogle skader, så jeg har ikke dyrket så meget sport de sidste par år. Jeg kan ikke dyrke løb, og fitnesscentre siger mig ingenting. Så da jeg blev introduceret til kommunens tilbud, slog jeg til. Og jeg blev i den grad hooked på konceptet, fortæller Cecillie Jensen.

Cecilie Jensen henvendte sig derfor til TIK Gymnastik, som straks var med på idéen.

- Vi kunne se, at vi med et sådant hold kunne nå ud til nogle andre personer, end vi plejer. Jo bredere vifte af tilbud, jo flere idrætsaktive. Og det kan jo kun være en god ting, siger formand i TIK Gymnastik Jette Poder.

Lige nu kører holdet torsdage fra 18-19 på Parkskolen (det nuværende Solgården på Parkvej). Holdet kører frem til midt i juni som et forsøg. Man kan blot møde op og prøve holdet.

- Konceptet er nyt, holdet er nyopstartet, og indholdet udvikler sig over tid. Jeg vil være meget åben over for de ønsker og forslag, som deltagerne har, fortæller Cecilie Jensen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk