20. juni 2019
Klik videre i galleriet og se hvad læserne klikkede på i 2018. Foto: Christian Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Klik videre i galleriet og se hvad læserne klikkede på i 2018. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Foto: Christian Mikkelsen (Mik)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er de mest læste historier: Det klikkede I på i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er de mest læste historier: Det klikkede I på i 2018
Taastrup - 03. januar 2019 kl. 19:56
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klik, klik, klik.
Hvad end det er på pc'en, smartphone eller tablet, har I, kære læsere, været flittige til at klikke på historier på sn.dk/taastrup om alt lige fra det glippede vandland, politiaktioner og terrorøvelser, samt gallafest på gymnasiet.

Det er bare nogle af de historier, der har hittet på sn.dk/taastrup i 2018. Det viser en gennemgang af artiklerne, som vi har lavet.

Den historie, der var allermest klikkede sag er decembers politiaktion i Gadehavegård, hvor en mand havde barrikaderet sig i sin lejlighed. Her mødte politiet op med aktionsstyrken og var klar til at bryde ind i lejligheden, men det lykkedes heldigvis Vestegnens Politis specialuddannede forhandlere at overtale manden til at lukke op.

Manden blev anholdt og afhørt af politiet efter aktionen, men løsladt senere.

Også en anden historie med kampklædt politi var populær blandt læserne.

I november vrimlede det med politi og beredskabsfolk i alle afskygninger i området omkring City2 en onsdag aften. Her blev der nemlig gennemført en stor anti-terrorøvelse, hvor politi og beredskab kunne teste deres færdigheder i en terror-situation.

Som traditionen foreskriver holder Høje-Taastrup Gymnasium gallafest hvert år i april, og her fylder gallakjoler og jakkesæt billedet sammen med høje hæle og nybundne butterflies, når de festklædte elever på gymnasiet ankommer på den røde løber og bliver budt velkommen til en festlig aften med lancier, spisning og dans. Hvem kan ikke blive glad af at se en masse unge mennesker i festligt humør? Det kan rigtig mange, må konklusionen være.

Fra en fest til en anden. 2018 var også året, hvor Høje-Taastrup Kommunes borgmester Michael Ziegler fyldte et halvt århundrede. De 50 år blev fejret til en velbesøgt reception i februar, hvor borgmesterkollegaer, medarbejdere, byrådsmedlemmer, venner og bekendte strømmede til på dagen, der blev fejret, selvom den lå lige i den periode, hvor borgmesteren som chefforhandler for KL var i gang med overenskomstforhandlinger.

Natten til en tirsdag i maj drønede en bil ind gennem en indgang i City 2. Bilen smadrede indgangspartiet ved rød indgang og fortsatte herefter ind i Kiosk Bien, hvor der efterfølgende opstod brand. Også Café A blev ødelagt, da bilen kørte ind i City 2. Den historie var så spektakulær, at det var en af de mest læste på sn.dk/taastrup.

Udover de fem nævnte historie hittede også historier om vandlandet, der ikke blev til noget, et gennemført hus, pyntet op til Halloween samt pokalfest hos Taastrup Idrætsklub, der alle fik mange nysgerrige læsere til at klikke forbi sn.dk/taastrup.

Overordnet set er konklusionen vist, at det er et bredt felt af emner som blandt andet krimistof, begivenheder, reportager og nyheder har været i høj kurs.

Se de mest læste historier i galleriet øverst i artiklen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk