22. september 2021
Høje-Taastrup Kommune skal være mere vild, og kommunen er med i en dyst, hvor man kæmper med 91 andre kommune om at blive Danmarks Vildeste Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Høje-Taastrup Kommune skal være mere vild, og kommunen er med i en dyst, hvor man kæmper med 91 andre kommune om at blive Danmarks Vildeste Kommune.
Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her bliver din kommune vild: Så mange blomster skal der plantes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Her bliver din kommune vild: Så mange blomster skal der plantes
Taastrup - 19. juni 2021 kl. 12:46
Af Kasper Ellesøe

Naturen lider, og både dyre- og plantearter er i fare for at uddø.

arrow Læs også: Grønt budskab: Vær vild og lad træerne gro

Derfor har miljøminister startet en dyst, hvor 92 kommunen kæmper om at blive Danmarks Vildeste Kommune, hvor naturen skal være mere mangfoldig og have plads til mere biodiversitet.

Høje-Taastrup Kommune deltager også i konkurrencen, og det kræver en hel del at sørge for at masser af kommunens m2 bliver fyldt med vilde blomster.

Kommuens driftby har blandt andet udlagt omkring 220.000 blomsterløg tre forskellige steder: Sydskellet i Taastrup, i Driftsbyen og på Cathrinebergvej i Sengeløse.

Det svarer til 890 m2 med flotte blomster.

Der er bladnet andet forskellige krokus-arter, vintergæk, skovtulipan og snepryd. På Sydskellet er der også udplantet tre slags prydløg.

- De botaniske former af blomsterløg her er gode for bier og sommerfugle. De kommer tidligt om foråret, hvor der er begrænsede fødemuligheder for insekterne. Nektar og pollen indeholder sukker, proteiner og vitaminer, og bierne og sommerfuglene har ikke kun brug for disse stoffer for at overleve, men også for at lægge æg. Og mens de flyver fra blomst til blomst, tager de sig af bestøvning af blomsterne. En win-win situation, lyder det fra Kristel Jelstrup Hansen, der er projektleder på projektet i Høje-Taastrup, der har fået navnet »Vild i HTK«.

Også langs Vejtoften i Taastrup er der plantet blomster. Her er der plantet blomstereng, som skal gavne insekter. I alt bliver der plantet over 43.000 m2 blomstereng i kommunen, og arbejdet er i gang. Foto: Kasper Ellesøe

Da blomsterløgene blev udlagt relativt sent, har årets blomstring været lidt mindre i år, men det forventes, at de år efter år vil blomstre løs fremover.

Også blomsterenge på vej

Udover de mange blomsterløg er Høje-Taastrup Kommune også i gang med at så blomsterenge forskellige steder i kommunen.

Der er allerede eksisterende blomsterenge i blandt andet Hakkemosen, Gadehavekvarteret, Vandtårnsparken i Taastrup og i Kulturparken i Hedehusene.

Og der er flere end 43.000 m2 blomstereng på vej.

Det drejer sig blandt andet om arealer langs Vejtoften i Taastrup, Charlotteager, Baldersbrønde, Østerled i Fløng og Bondehøjvej.

Har købt grusgrav

Som endnu et led i konkurrencen har kommunen også købt den udtømte Sengeløse Grusgrav, der skal forvandles til et rekreativt naturområde med vild natur til glæde for både dyr og mennesker.

Det vedtog byrådet tidligere på året, hvor Lars Prier (DF), formand for teknisk udvalg, blandt andet udtrykte begejstring for projektet.

- Det er et virkeligt fantastisk projekt, som jeg har meget store forventninger til. Jeg forestiller mig, at det kunne blive et slags mini-Hedeland, hvor man genetablerer naturen og omdanner det til et rekreativt område, som alle kan få glæde af, sagde Lars Prier.

Det er planen, at området skal udvikles i samarbejder med borgerne, foreninger og andre i kommunen.

Sengeløse Grusgrav er også en del af projektet. Kommunen har købt grusgraven, og planen er at udvikle den til et rekreativt område med vild natur til gavn for både dyr og mennesker. Foto: Kasper Ellesøe

For at kunne udvikle grusgraven til et færdigt projekt anslår administrationen, at der skal bruges 400.000 kroner til borgerinddragelse og projektering og efterfølgende 4 millioner kroner til anlæg.

- Arbejdet med grusgraven er startskuddet, men allerede nu kan alle faktisk benytte sig af Sengeløse Grusgrav, der er åbnet for offentligheden, så man er velkommen til at gå på opdagelse i området allerede nu, siger Kristel Jelstrup Hansen og fortæller, at der er en naturundersøgelse i gang, der blandt andet skal kortlægge truede arter.

Netop grusgraven får prominent besøg mandag den 21. juni, hvor igangsætter af konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune, miljøminister Lea Wermelin kommer forbi Sengeløse Grusgrav og hører, om hvad planerne er for området.

Alle kommune har indleveret en beskrivelse af, hvad kommunerne vil gøre, og hvorfor de skal vinde. Her bliver der i Høje-Taastrup blandt andet lagt væk på, at man har mange forskellige indsatser.

- Vi vinder VILDEST, fordi vi sikrer, at der fremadrettet kommer mere vild natur i byerne og på landet - både på private og offentlige arealer. Vi vinder på vores mangesidige indsatser, som omfatter både borgerne, grundejerforeninger, skoler og institutioner, virksomhederne. Konkurrencen har været afsæt,til en langvarig indsats for bedre bynatur og fokus på naturen i det åbne land blandt andet langs vejene og på landbrugsarealerne, lyder det fra Høje-Taastrup Kommune,.

Vinderen af konkurrencen kåres i slutningen af 2022.

arrow IKEA slår et slag for mere vild natur
09. september 2021 kl. 12:48 Opdateret: kl. 10:25
arrow Hvad skal der ske med grusgrav? Nu kan du komme med ideer
20. august 2021 kl. 12:10 Opdateret: kl. 13:14

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?