18. februar 2019
Tobias Redlich og Oliver Wulff Rasmussen fra Taastrup Fægteklub klarede sig godt til DM for kadetter i Kalundborg.
gallery icon

Se billedserie

Tobias Redlich og Oliver Wulff Rasmussen fra Taastrup Fægteklub klarede sig godt til DM for kadetter i Kalundborg.
Foto: Kurir
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helt unge fægtedrenge imponerede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helt unge fægtedrenge imponerede
Taastrup - 14. januar 2019 kl. 15:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag var Tobias Redlich og Oliver Wulff Rasmussen fra Taastrup Fægteklub til DM for kadetter i Kalundborg. På trods af at ingen af dem endnu har nået alderen for kadetter præsterede de begge rigtigt flotte resultater.

Tobias fægtede sig til en flot 2. plads i sin pulje med tre sejre og to nederlag. I udslagning mødte han en rutineret fægter fra Hellerup og så gik den desværre ikke længere for ham. Tobias måtte forlade turneringen med et 15-11 nederlag.

- Men det er helt sikkert at vi allerede næste år kan forvente langt bedre resultater af ham. Tobias stormer fremad i dansk fægtning, siger Jørgen Wulff Rasmussen fra Taastrup Fægteklub.

11-årige Oliver, der primært fægter sabel, var med på dispensation i kadetturneringen, som han først bliver gammel nok til at deltage i næste år. Men Oliver fægtede ikke som om det bekymrede ham. Med fire sejre og to nederlag sluttede Oliver på en flot 3. plads i turneringen. Det blev gjort ved at besejre samtlige kadetter i rækken inklusiv sidste års U14 Danmarksmester Sascha Guilbert. En sikker sejr over Bertram Goltermann fra Roskilde på 15-8 sendte den første kadet DM-medalje med hjem til Taastrup. Desværre kunne Oliver ikke få sin fægtning til at fungere i semifinalen mod Noah Bregenhof, som han ligeledes træner med i Roskilde. Noah sejrede 15-12 efter at Oliver var kommet tilbage på 11-11. Men også her en flot indsats, hvor Oliver byttede sidste års 5. plads ud med en 3. plads i år. Og så kan han fægte yderligere 5 år i den række. Ifølge træner Laith Al-Shahrestani er Oliver den yngste medaljetager ved et DM for kadetter nogensinde.

Oliver deltog weekenden inden i en stor international turnering i sabel i Athen. For 2. turnering i træk erobrede Oliver 10. pladsen ved Sabre Cirquit. Samlet set bringer det ham tættere på Top 4 som er målet for de internationale turneringer, der bringer ham nærmere en masters turnering for verdens bedste sabelfægtere i aldersgruppen.

Klubbens kårdefægtere deltog i den weekend i en breddeturnering, hvor Sana Zeb vandt miniorer rækken, ligesom Tobias Redlich i den weekend vandt U14 rækken. Lillesøster Fenja Redlich sluttede på en flot tredjeplads og Ida Hansen på 4. pladsen umiddelbart efter drengenes guld- og sølvvindere fra sidste års DM.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk