19. juli 2018
»Uden titel« af Mie Mørkeberg. Fra 2018. Billedet er et uddrag af et større værk.
gallery icon

Se billedserie

»Uden titel« af Mie Mørkeberg. Fra 2018. Billedet er et uddrag af et større værk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helt nye værker viser Baldersbrønde på en ny måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helt nye værker viser Baldersbrønde på en ny måde
Taastrup - 13. april 2018 kl. 11:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny udstilling med Baldersbrønde i fokus ser dagens lys fra 14. april.

Det er Roskilde Kunstforenings kommende udstilling, der sætter fokus på bydelen. »Baldersbrønde Revisited« hedder den, og den er noget så sjældent som et temaudstilling. Og noget så sjældent som en udstilling med Baldersbrønde som tema.

Ti kendte kunstnere har malet helt nye værker med motiver fra Baldersbrønde, som for første gang vises for publikum i Roskilde.

At udstillingens tema er Baldersbrønde skyldes maleren L.A. Ring, som, inden han flyttede til Skt. Jørgensbjerg i 1914, boede tolv år i Baldersbrønde. Her malede Ring nogle af sine mest kendte billeder med motiver fra landsbyen og den nære omegn. Det var især husene, gadekæret og de opkørte veje samt det stille dagligliv blandt landsbyens beboere, der var genstand for kunstnerens opmærksomhed.

L.A. Ring evnede i sine mange landskabsbilleder at fange stedets »ånd« og finde skønheden i det ikke umiddelbart naturskønne område.

I dag er der stadig lidt tilbage af det Baldersbrønde, L.A. Ring mødte. Men udviklingen har også sat sine tydelige spor på området med motorvej og betonbyggeri. Udstillingen vil derfor vise, hvad der sker i mødet mellem en kunstner og Baldersbrønde i dag.

Hvad har fanget en nutidig kunstners blik? Er det stadig mulig at finde skønheden - eller fange stedets særpræg i mødet mellem fortid og nutid?

På L.A. Rings tid var det uforståeligt, at en kunstner kunne finde sine motiver i Baldersbrønde, men alle ti kunstnere har med stor interesse for idéen og for L.A. Ring sagt ja til at deltage.

Udstillingsperioden er: Lørdag d. 14.4. 2018. - søndag 13.5. 2018

Der er fernisering af udstillingen lørdag den 14. april fra 12.00 til 14.00 i Palæfløjen, Stændertorvet 3C, 4000 Roskilde.

Udstillingen åbnes af Lars Spatzek, der er arkivleder på Blaakildegaard i Taastrup.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk