24. september 2020
På et gratis kursus er der hjælp at hente til børn og unge, der lider af angst eller svære bekymringer - og der er også hjælp til forældrene. Foto: PR
På et gratis kursus er der hjælp at hente til børn og unge, der lider af angst eller svære bekymringer - og der er også hjælp til forældrene. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har dit barn angst? Så er der hjælp at hente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har dit barn angst? Så er der hjælp at hente
Taastrup - 13. august 2020 kl. 05:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup Kommune tilbyder Cool Kids og Chilled programmerne, hvor børn og unge og deres forældre kan lære at håndtere angst og svære bekymringer ved brug af specifikke redskaber og metoder.

Cool Kids er for børn i alderen 9-12 år, og Chilled er for unge i alderen 13-16 år.

Cool Kids og Chilled er baseret på såkaldte kognitive adfærdsterapeutiske principper og er et gruppeforløb, hvor børn og unge møder jævnaldrende med lignende vanskeligheder, og hvor man som forælder får mulighed for at udveksle erfaringer.

I Cool Kids og Chilled programmerne kan der arbejdes med alle former for angst, herunder generaliseret angst, separationsangst, social angst og tvangstanker.

Ifølge Høje-Taastrup Kommune viser forskningsresultater, at Cool Kids og Chilled har betydelig positiv effekt for de fleste børn og unge, som gennemfører et forløb. Børnene har mindre fravær i skolen, klarer sig bedre fagligt og socialt og deltager i flere fritidsaktiviteter. Angst og bekymring falder ikke kun betydeligt i selve forløbet - effekten fortsætter ligeledes, når forløbet er slut.

Forskningsresultaterne viser også, at både barnets eget og familiens samlede stressniveau reduceres, samt at både børn og voksne der har deltaget i programmerne ville anbefale det til andre.

Kurset er gratis i Høje-Taastrup Kommune, men der er et begrænset antal pladser. Det betyder, at man ikke er sikret en plads på kurset, når man har sendt en ansøgning.

www.htk.dk/coolkids finder du mere information om kurserne og en guide til, hvordan du ansøger om at være med.

Der er ansøgningsfrist for Cool Kids og Chilled mandag den 17. august 2020.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk