22. september 2019
En investering i de fysiske rammer er vigtigt, når man vil skabe en god handelsgade, og selvom ikke alle er lige tilfredse med udførelsen, så har man i hvert fald gjort meget for at opgradere Taastrup Hovedgades udtryk. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

En investering i de fysiske rammer er vigtigt, når man vil skabe en god handelsgade, og selvom ikke alle er lige tilfredse med udførelsen, så har man i hvert fald gjort meget for at opgradere Taastrup Hovedgades udtryk. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelslivet blomstrer: Meget er gjort rigtigt på Taastrup Hovedgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelslivet blomstrer: Meget er gjort rigtigt på Taastrup Hovedgade
Taastrup - 26. marts 2019 kl. 10:05
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ændrede forbrugsmønstre kan true handlen i en række byer, men Taastrup har fat i den lange ende, mener ekspert. Men man kommer ikke sovende til fremskridtet. For mange elementer betyder, at byens handelsliv fungerer.

arrow Læs også: Butikker holder længere åbent end normalt

Det gælder blandt andet gode parkeringsforhold, dagligvarebutikker og et varieret udbud af butikker, der er nogle af de vigtigste elementer, hvis man skal skabe en levende og god handelsgade, og her er Taastrup Hovedgade rigtig godt med.

Sådan lyder det fra adm. direktør Per Nyborg fra Institut for Centerplanlægning (ICP), der blandt andet rådgiver kommuner om, hvordan man kan opgradere byerne med hensyn til for eksempel byrum, parkeringsforhold og tilgængelighed. En analyse fra ICP spår, at kun højst halvdelen af de nuværende handelsbyer vil være tilbage i 2030.

Så hvis en by som Taastrup skal sikre sin handelsgade, så er det blandt andet vigtigt at sikre, at tingene ligger koncentreret.

- Der skal være en ubrudt kæde af tilbud til kunderne, om det så gælder butikker eller servicefunktioner. Hvis man får spredt tingene for meget, så fremstår det ikke som et samlet tilbud til kunderne, forklarer Per Nyborg.

Og det er man indtil videre lykkedes meget godt med på Taastrup Hovedgade. Her er forløbet sammenhængende, og den ene butik afløser den anden, hvilket skaber et godt flow i gaden.

Men også noget så enkelt som udseende spiller ind.

- Det skal se pænt ud, og de ydre rammer skal være på plads. I Taastrup har man arbejdet meget med byens udtryk, blandt andet med at lægge ny belægning og skabe en helt ny hovedgade, og det har givet et flot udtryk, siger Per Nyborg.

- Og de flotte ydre rammer kan også være med til at gøre, at de enkelte forretninger får lyst til at gøre en ekstra indsats for at fremstå mere indbydende, så folk har lyst til at bruge dem, tilføjer han.

Flotte rammer er dog langt fra nok, for udbuddet af forretninger skal selvfølgelig også være i orden.

- Det er afgørende at have nogle dagligvarebutikker, for det er dem, der sikrer et dagligt kundeflow. For eksempel trækker tøjbutikker mere kunder fredag og lørdag, men de kan også få glæde af de kunder, der kommet i hverdagen for at handle dagligvarer, siger Per Nyborg.

I Taastrup er der både en Fakta, Aldi og Kvickly ved hovedgaden samt en Netto i Stationscentret og ved Høje Taastrup Boulevard, så udbuddet er relativt stort omkring bymidten. Men det er noget, der er vigtigt at være opmærksom på.

- Som handelstandsforening er man nødt til jævnligt at kigge på, hvilke butikker man har, og om man mangler nogen for at opfylde kundernes behov. Og hvis nogen brancher ikke er repræsenteret, så kan man godt gøre en aktiv indsats for at tiltrække dem, siger Per Nyborg.

Og det skal gerne ske i fællesskab.

- Det er vigtigt at samarbejde og støtte hinanden i for eksempel markedsføring, så man får skabt et billede af, at det er hér, man som borger i Taastrup skal handle. I Taastrup er man ikke ret langt fra alternative muligheder for shopping, så det er vigtigt, at man ikke bare bliver det sted, kunderne lige køber det, de glemte at købe andre steder, understreger Per Nyborg og understreger, at et fælles fokus på markedsføring også er vigtigt i forhold til den øgede konkurrence fra nethandel.

Det er dog også vigtigt at folk har gode muligheder for at komme til og fra en handelsgade, og derfor er fornuftige parkeringsforhold vigtige.

- Man skal kunne komme nemt fra parkeringspladsen til butikkerne, og det kan man på Taastrup Hovedgade - når der vel at mærke er parkeringspladser at få. Derfor er det godt, at man for eksempel har fået flere parkeringspladser ved Taastrup Torv, siger Per Nyborg.

arrow Ups: Forkert skilt blev hængt op
25. marts 2019 kl. 14:02 Opdateret: kl. 14:02

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk