16. november 2018
Høje-Taastrup Gymnasium inviterer til mere samarbejde med grundskolerne. Foto: Bjørn Armbjørn
Høje-Taastrup Gymnasium inviterer til mere samarbejde med grundskolerne. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasium vil samarbejde mere med grundskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasium vil samarbejde mere med grundskoler
Taastrup - 07. november 2018 kl. 18:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup Gymnasium har netop udsendt et katalog med undervisningstilbud til grundskolerne i kommunen. Tilbuddene, der omfatter en lang række af gymnasiets fag og varer fra et modul til længere forløb, henvender sig til eleverne i udskolingen og udbydes i hele skoleåret 2018/19.

Udgangspunktet er, at det skal være let at etablere samarbejde, og derfor er tilbuddene i kataloget meget fleksible, så de let kan passes ind i en travl lærer- og skolehverdag.

- Vi ønsker at danne bro mellem grundskolen og gymnasiet. Dette er en mulighed for eleverne fra grundskolen for at stifte bekendtskab med deres lokale gymnasium og snuse til livet som gymnasieelev, hvilket forhåbentligt kan hjælpe dem til at blive klogere på, om det er den vej, de gerne vil gå efter 9. klasse. Vi har bestræbt os på at udbyde tilbud inden for mange forskellige fag og med forholdsvis løse rammer, så vi i samarbejde med grundskolens lærere, kan skræddersy det enkelte forløb i forhold til tid og ønsker, forklarer Høje-Taastrup Gymnasiums rektor Mogens Andersen.

Gymnasiet har gennem flere år samarbejdet med kommunens grundskoler. Der har blandt andet været længerevarende forløb inden for for eksempel science, spansk og litteratur, og derudover har der ad flere omgange været nedsat erfaringsudvekslingsgrupper mellem lærere fra gymnasiet og lærere fra flere af grundskolerne.

Sidstnævnte initiativ blev iværksat for at skabe en bedre overgang fra grundskole til gymnasium og var meget lærerigt for alle parter.

Mogens Andersen håber, at grundskolerne vil byde gymnasiets seneste initiativ velkommen.

- Så kan vi bygge videre på og udvide vores samarbejde, siger han.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk