2. juli 2020
Det er Danni Kjeld Jensen selv, der graver kartoflerne op ad jorden på Rymarksgaard og sælger dem som Kjelds Kartofler i en vogn langs Roskildevej. Den unge landmand er vokset op på en gård i Stærkende og har nu overtaget driften af sin farfars gård. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Det er Danni Kjeld Jensen selv, der graver kartoflerne op ad jorden på Rymarksgaard og sælger dem som Kjelds Kartofler i en vogn langs Roskildevej. Den unge landmand er vokset op på en gård i Stærkende og har nu overtaget driften af sin farfars gård. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: God debutsæson for Kjelds Kartofler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

God debutsæson for Kjelds Kartofler
Taastrup - 15. august 2017 kl. 11:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landmand Danni Kjeld Jensen har de sidste par måneder haft en skurvogn stående på sin jord langs Roskildevej 402, hvorfra han sælger kartofler af egen avl.

Det er første sæson, at den unge landmand prøver kræfter med at dyrke og sælge den gule knoldlignende afgrøde, som han selv trækker op af jorden hver dag, og indtil videre har det været en succes, skriver DAGBLADET Roskilde.

Nu lakker sæsonen dog mod enden, så i morgen onsdag er det sidste dag, at salgsvognen står fremme.

- Det har været en spændende tur med masser af opbakning til vores salgsvogn, så vi vil selvfølgelig fortsætte til næste år med større udvalg af grønt i vognen, oplyser Danni Kjeld Jensen på sin facebook-side.

Det vil dog fortsat være muligt at købe Kjelds kartofler i Brugsen i Hedehusene, Kvickly Taastrup og Dagli'Brugsen i Sengeløse til og med weekenden.

Selvom det er 25-årige Danni Kjeld Jensen, der lægger navn til kartoffelsalget med en del af sit efternavn, kommer idéen oprindeligt fra hans kæreste Mathilde Bech Madsen, der er vokset op på Bornholm, hvor vejsalg er et helt almindeligt syn.

- Det var faktisk noget af det første, jeg foreslog Danni, da han overtog driften af gården. Jeg har ganske enkelt bare været vant til, at man har vejsalg, når man har en gård, siger Mathilde Bech Madsen.

- Vi brugte også lang tid på at finde ud af navnet. Men til sidst blev det Kjelds Kartofler. Det lyder bare godt med de to K'er, siger hun.

Danni Kjeld Jensen har kun en enkelt anke i forhold til sit kartoffelsalg, og det er det svind, han oplever.

Helt fra begyndelsen har Danni Kjeld Jensen som en sikkerhedsforanstaltning sat kamera op, der filmer det indvendige af vognen helt tydeligt. Trods det, at de altså bliver taget på film, afholder det ikke enkelte af hans åbenbart meget kartoffelglade kunder fra at tage lidt eller meget ekstra med sig, når de kommer ind i vognen.

Det ærgrer landmanden.
- Jeg forstår ikke, at folk vil gøre sig til tyve for et par kartoflers skyld, siger Danni Kjeld Jensen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk