16. oktober 2019
På en nat kan skinnefræseren slibe op til tre ton jern af skinnerne. Fra den 21. april sker det på strækningen fra København H til Roskilde via Høje Taastrup. Foto: Banedanmark
gallery icon

Se billedserie

På en nat kan skinnefræseren slibe op til tre ton jern af skinnerne. Fra den 21. april sker det på strækningen fra København H til Roskilde via Høje Taastrup. Foto: Banedanmark
Foto: Peter Elmholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gnister i natten: Ildtoget kommer forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gnister i natten: Ildtoget kommer forbi
Taastrup - 17. april 2019 kl. 09:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foråret er tid for skinnefræsning, og denne gang besøger det særlige skinnefræsetog også de sjællandske skinner, som får besøg af det store specialtog i slutningen af april.

Toget vil flere gange lægge vejen forbi Høje-Taastrup i nattetimerne, og det betyder, at man vil kunne opleve det store gule tog slå gnister på den lokale jernbaneskinner.

Fræsetoget fjerner en stor del af de revner, der opstår på kørekanten af skinnerne, inden de vokser sig store. Det betyder, at skinnerne holder længere, og samtidig reducerer fræsningen risikoen for skinnebrud.

- Ved at fræse skinnerne, sørger vi for, at de kan holde længere. Det betyder færre hastighedsnedsættelser, færre skinnebrud og færre skader, der skal udbedres, siger Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder i Banedanmark.

Fræsehjulene på den 155 ton tunge skinnefræser kan fræse over en millimeter af togskinnen pr. passage. Da det normalt kræver det mellem 1-3 fræsninger, inden revnerne er forsvundet, så betyder det også, at der fræses store mængder jern af skinnerne, når fræsetoget kommer forbi.

- På en nat kan toget fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernspånerne bliver herefter opsamlet, kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden de bliver genanvendt, siger Pernille Skovrup.

Det går langsomt, når fræsetoget sætter sine fire fræsehjul og to slibehjul i skinnerne. Når der fræses skinner, bevæger toget sig fremad med en hastighed på under 1 km/t.

Fræsetoget kører om natten, så togdriften generes mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort. Klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads.

Fræsetoget kører efter følgende plan:

21.-22. april: København H-Høje Taastrup

22.-23. april: Valby-Høje Taastrup

23.-24. april: Valby-Høje Taastrup

24.-25. april: Høje Taastrup-Roskilde

25.-26. april: Høje Taastrup-Roskilde

26.-27. april: Roskilde-Sorø

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk