13. april 2021
Starten af Kirkevej på hjørnet af Taastrup Hovedgade (dengang Køgevej) i 1973, øverst midt i billedet ses den bygning, som husede fogedretten. Overfor på det andet gadehjørne ses en bid af bygningen Taastrup Midtpunkt. Billedet er oprindeligt taget af fotograf Ole Rasch. Foto: Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup, Blaakildegaard
gallery icon

Se billedserie

Starten af Kirkevej på hjørnet af Taastrup Hovedgade (dengang Køgevej) i 1973, øverst midt i billedet ses den bygning, som husede fogedretten. Overfor på det andet gadehjørne ses en bid af bygningen Taastrup Midtpunkt. Billedet er oprindeligt taget af fotograf Ole Rasch. Foto: Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup, Blaakildegaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glimt fra gemmerne: Forandringer på Kirkevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glimt fra gemmerne: Forandringer på Kirkevej
Taastrup - 25. februar 2021 kl. 15:39
Af Lisbeth Jansen

Kirkevej i Taastrup har som mange andre veje i byen ændret udseende gennem tiden.

arrow Læs også: Glimt fra gemmerne: Et samlende hus

Det særlige ved netop Kirkevej er nærheden til jernbanen, der kom i 1847, som har haft betydning for, at en del centrale bygninger, såsom en kirke, et jernbanehotel og et uddannelsested kom til at ligge på vejen eller ganske tæt på.

Vejen har fået navn efter Taastrup Nykirke, som kom til i 1907. Før det havde vejen ikke noget navn, og her var marker, der hørte til Selsmosegård og Henriksdal. Kirken ligger på hjørnet af Kirkevej og Taastrup Hovedgade og har adresse på hovedgaden. Kirken blev bygget med økonomisk støtte fra Taastrups daværende borgere, der tidligere havde haft deres gang i den meget ældre Høje Taastrup Kirke.

Tidligere var Kirkevej længere, end den er i dag. Vejen strakte sig ned forbi Selsmosen på det, der i dag hedder Selsmosevej, og her lå blandt andet en købmandshandel. De nuværende bygninger med adresse på selve Kirkevej er ikke mange. De er opført i henholdsvis 1915, 1916, 1920 og 1961 og fordeler sig primært på siden med de lige husnumre.

På gadehjørnet med adresse på Køgevej lå fogedretten engang foran kirken. Bagved i gården stødte man på en farvehandel, før man nåede til kirkegården.

Husnummer 4 rummer nu Vestegnens Privatskole, tidligere Forstædernes Handelsskole, og før det Teknisk Skole.

Nabobygningen i nummer 6 huser en fotograf og i nummer 8 er der en tandklinik. De resterende bygninger på denne side af Kirkevej har adresse på nabovejen Brorsonsvej.

På den ulige side finder man i dag bygningen med tilnavnet »Olympia« - en flere etager høj erhvervsbygning ved husnummer 1 og 3 på Kirkevej, der blandt andet huser Dansk Bilbrancheråd. Førhen lå her en anden bygning med plastik- og trådvarefabrik og endnu tidligere en lervare- og keramikfabrik.

I 1972 kom Taastrup Stationscenter til med adresse på Selsmosevej 2. Bagsiden af denne bygning ligger ud mod Kirkevej. Fra starten har centerbygningen haft en række butikker og Taastrup Hovedbibliotek lå her også frem til 2010. Før stationscentret blev opført, lå der samme sted en række villaer med ulige husnumre hørende til Kirkevej. For at gøre plads til stationscenteret, blev disse huse revet ned i slutningen af 1960'erne.

Som nabo til Kirkevej finder man også andre bygninger med spændende historier. På det sydlige hjørne af Kirkevej og hovedgaden ligger bygningen Taastrup Midtpunkt, der også kaldes Penalhuset. Her er der lejligheder og i stueetagen finder man diverse erhvervsdrivende. Før 1960'erne, hvor den nuværende bygning er opført, lå samme sted Jernbanehotellet, der blev indrettet til restaurant og hotel i årene omkring 1. verdenskrig. Inden da hed huset Villa Pasteur.

arrow Glimt fra gemmerne: Fastelavn er mit navn
14. februar 2021 kl. 06:02 Opdateret: kl. 16:25
arrow Glimt fra gemmerne: Da stationen blev indviet
08. februar 2021 kl. 19:42 Opdateret: kl. 16:09
arrow Glimt fra gemmerne: Da byen fik sit eget plejecenter
30. januar 2021 kl. 20:12 Opdateret: kl. 10:41

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?