16. oktober 2021
En for varm bil med fødevarer kostede Hereford Steakhouse i Taastrup en bøde og en sur smiley-raaport efter stikprøvekontrol. Foto: Kim Rasmussen
En for varm bil med fødevarer kostede Hereford Steakhouse i Taastrup en bøde og en sur smiley-raaport efter stikprøvekontrol. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sur smiley og 10.000 kroner i bøde: Her er ejers forklaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sur smiley og 10.000 kroner i bøde: Her er ejers forklaring
Taastrup - 17. september 2021 kl. 11:07
Af Anja Søndergård

Ejer Jan Michael Sundberg tager det stille og roligt, at Fødevarestyrelsen har givet hans restaurant Hereford Steakhouse i Taastrup fpå en sur smiley. Han fortæller, at det hele bunder i en menneskelig fejl, der ikke kommer til at gentage sig.

- Jeg var på ferie, så derfor havde kokken lånt min bil, da han skulle hente varer til restauranten. Normalt opbevarer jeg altid varerne i en køletaske, men den havde kokken desværre glemt.

Turen til restauranten tager 10 minutter, så det har intet med fordærvede madvarer at gøre, siger han.

Fødevarestyrelsen kom forbi til en stikprøvekontrol 23. august og målte bilens temperatur på 19,6 grader, inden kokken havde kørt varerne til Hereford Steakhouse i Taastrup. I kontrolrapporten kan man læse følgende:

- Letfordærvelige fødevarer opbevares ved 19,6 grader i bil: 10 liter letmælk, 5 kilo pasteuriserde æggeblommer, 5 kilo pasteuriserde æggehvider, 5 kilo pasteuriserede helæg, to gange fem kilo cremefraiche, to gange 300 gram lakseørredrogn samt frostvarer.

Ifølge Jan Michael Sundberg var nogle af tingene langtidsholdbare, mens resten var dækket af frostvarerne. Nu er han endt i, hvad han selv kalder, en shitstorm på de sociale medier.

- Hvis folk ikke kan læse, hvad det her egentlig handler om, så må vi jo bare få en forretning mindre i Taastrup. For der er mange folk med strikfejl i huen, og jeg gider ikke tage den kamp, for det er op ad bakke. Folk burde i stedet se på, hvor mange der støtter og roser os, siger han.

Men i Facebookgruppen »Det sker i 2630 Taastrup« er tonen en anden. Her kan man i kommentarsporet til et link om nyhedshistorien om Hereford Steakhouse's sure smiley læse kommentarer som:

- Det er menneskeligt at fejle. Jeg kommer gerne igen.

- Ej okay rolig. Hvis man læste artiklen, læser man, at det var en forglemmelse og ikke noget generelt! De fik en fin smiley for rengøring.

- Altid god mad.

Jan Michael Sundberg henviser til, at de på selve restauranten overholder reglerne for temperaturer, og at der altså kun har været tale om et engangstilfælde, hvor en glemt kølertaske skulle udløse bøden, en sur smiley og et krav om betaling for de næste to gange, Fødevarestyrelsen besøger Hereford Steakhouse i Taastrup.

- Selvfølgelig er den en menneskelig fejl, og det er ikke i orden. Men jeg sørger for, at det ikke sker igen, siger han og fortæller, at der siden den sure smiley har været fuldt hus i restauranten.

- Det er ærgerligt, men nu er det videre, siger han.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?