16. december 2018
Michael Ziegler til nytårsparole på Falck-stationen i Taastrup i 2014, dengang Høje-Taastrup havde fælles beredskab sammen med Ishøj og Vallensbæk. Med et nyt forslag håber borgmesteren på opbakning til at vende tilbage til et lignende beredskab, denne gang akkompagneret af Greve Kommune. Foto: Kenn Thomsen
Michael Ziegler til nytårsparole på Falck-stationen i Taastrup i 2014, dengang Høje-Taastrup havde fælles beredskab sammen med Ishøj og Vallensbæk. Med et nyt forslag håber borgmesteren på opbakning til at vende tilbage til et lignende beredskab, denne gang akkompagneret af Greve Kommune. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glad borgmester: Forslag om nyt beredskab får opbakning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glad borgmester: Forslag om nyt beredskab får opbakning
Taastrup - 04. december 2018 kl. 14:37
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et mere robust beredskab og en mere ensartet kultur blandt medarbejderne. Det er, hvad Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) håber, at der kan komme ud af et nyt fælles beredskab bestående af Høje-Taastrup, Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

arrow Læs også: Alarm i beredskabet: Greve går med Høje-Taastrup

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Michael Ziegler ønsker, at de tre øvrige kommuner vil følge Høje-Taastrup ud af Østsjællands Beredskab, og mandag kom den drøm et skridt nærmere opfyldelse. Her besluttede et enigt Økonomiudvalg i Greve nemlig at følge Høje-Taastrups opfordring om at træde ud af det fælles beredskab og oprette et nyt, og selvom beslutningen først skal endeligt godkendes i byrådet, så peger pilen i den retning.

Og det glæder Michael Ziegler.
- Det er jeg rigtig glad for, fordi jeg tror, at et nyt fælles beredskab kan blive rigtig godt. Det vil give et godt, solidt og mere robust beredskab uden de store diskussioner, siger han.

Tidligere havde Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner et fælles beredskab, og dengang var der sjældent problemer med samarbejdet, fortæller borgmesteren.

- Vi holdt sjældent møder om beredskabet, fordi det bare kørte. I det nye beredskab har der selvfølgelig været en del møder og diskussioner, fordi flere beredskaber skulle fusioneres, men her efter tre år er der stadig mange udfordringer i det fælles beredskab. Det er måske et meget godt billede på de kulturforskelle, der er inden for Østsjællands Beredskab, siger Michael Ziegler.

Forslaget om et nyt og mindre fælles beredskab skal også først behandles i både Ishøj og Vallensbæk kommuner, før det kan blive en realitet, ligesom byrådet i Høje-Taastrup også skal endeligt godkende Zieglers forslag.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp har tidligere udtalt, at Ishøj Kommune går med i et fælles beredskab for Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, hvis alle fire kommuner er med.

Østsjællands Beredskab består i dag af de otte kommuner Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Greve, Solrød, Køge, Stevns og Roskilde.

Østsjællands Beredskab blev dannet pr. 1. oktober 2015, og siden dannelsen af Østsjællands Beredskab har der været masser af bøvl og ballade - og usikkerhed.

Fra starten var Østsjællands Beredskab ikke særlig homogent. Der var flere forskellige kulturer, der var stor forskel på de opgaver, som beredskabet skulle tage sig af i de enkelte kommuner, og der var store diskussioner om økonomi, placering af brandstationer og bemanding i de enkelte områder.

arrow Bøvl og usikkerhed
30. november 2018 kl. 10:33 Opdateret: kl. 09:42
arrow Vil danne nyt lokalt beredskab
29. november 2018 kl. 07:01 Opdateret: kl. 07:01
arrow Nye problemer for beredskabet
26. september 2018 kl. 09:35 Opdateret: kl. 09:35

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk