21. juni 2021
Forvandlingen af Taastrupgaard er det mest omfattende af de 13 renoveringsprojekter i Realdanias pulje. De 13 projekter har en samlet anlægssum på 1,8 milliarder kroner, heraf er Taastrupgaards andel cirka 1 milliard kroner. Foto: Kenn Thomsen
Forvandlingen af Taastrupgaard er det mest omfattende af de 13 renoveringsprojekter i Realdanias pulje. De 13 projekter har en samlet anlægssum på 1,8 milliarder kroner, heraf er Taastrupgaards andel cirka 1 milliard kroner. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbruger gammel beton: Hvad gør det ved klimaet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbruger gammel beton: Hvad gør det ved klimaet?
Taastrup - 15. januar 2021 kl. 06:12
Af Stina Felby Egerup

Hvad er den klimamæssige effekt, hvis man genbruger beton fra nedrevne boliger til nye veje og pladser i samme boligområde? Og hvordan kan man integrere solceller i en større energirenovering?

arrow Læs også: Nedrevne boligblokke bliver til fundament for nyt rådhus

Det skal Boligselskabet AKB Taastrup nu undersøge i forbindelse med det store udviklingsprojekt i Taastrupgaard.

Renoveringsprojektet er blandt de i alt 13, der med støtte fra Realdania skal udarbejde en bæredygtighedsanalyse og gennem den blive endnu klogere på, hvordan deres renoveringsprojekt kan gennemføres endnu mere klimamæssigt optimalt.

- Nu giver vi 13 renoveringsprojekter i den almene boligsektor mulighed for at gå i front og indhente værdifuld viden om alt fra genanvendelse af byggematerialer til bæredygtige ventilationsløsninger. Men den viden skal ikke kun komme de 13 til gode. Foran os ligger en stor og vigtig opgave i at brede al den nye læring ud til resten af landets almene boligorganisationer og i fællesskab nedbringe udledningen af drivhusgasser, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Derfor inviteres organisationerne bag de 13 projekter også til at indgå i et fælles kompetenceudviklingsforløb, som Realdania faciliterer i samarbejde med AlmenNet med henblik på, at den almene sektor lærer af hinandens bæredygtige projekter og strategier.

Dramatisk forvandling

Boligområdet Taastrupgaard, der er opført i 1972, står netop nu midt i en stor transformation, hvor indtil videre 188 boliger er revet ned, og yderligere 107 boliger skal nedrives. Med gennemførslen af helhedsplanen »Fremtidens Taastrupgaard« ændres området dramatisk: Der skal nedrives boliger, nye boligformer tilføjes og boligerne opgraderes til et tidssvarende komfortniveau.

Det forventede entreprisebudget estimeres til at være mere end 1 milliard kroner, og nu skal der altså fokus på bæredygtigheden i projektet.

Bæredygtighedsanalysen har to fokusområder: genbrug og energi. Den skal derfor dels undersøge om betonen fra de boliger, der nedrives, kan genbruges med så lidt forarbejdning af materialet som muligt. Med transformationen af Taastrupgaard etableres ny infrastruktur og nye udearealer, så betonen vil kunne genanvendes internt i afdelingen.

Derudover skal bæredygtighedsanalysen kigge på integration af aktive energikilder i energirenovering og undersøge potentialet i at integrere højeffektive solceller som fulddækken tagbeklædning. Man vil undersøge det driftsmæssige og klimamæssige besparelsespotentiale.

Covid-19 hjælpepakke

I foråret 2020 søsatte den filantropiske forening Realdania en stor Covid-19-hjælpepakke, der blandt andet skal skubbe på en bæredygtig udvikling i byggeriet i kølvandet på coronakrisen. Det har givet en lang række kommunale og nu også almene renoveringsprojekter ekstra luft i budgettet til at øge de grønne ambitioner. Puljen har desuden støttet 31 bygherrer i afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse.

I første omgang skal de 13 almene boligorganisationer med deres konkrete renoveringsprojekter bruge det næste halve år på at indhente målrettet rådgivning.

Rådgivning, der kan pege på, hvordan det er muligt at gøre renoveringsprojekterne mere klimamæssigt bæredygtige.

- Til sommer kan vi forhåbentlig kigge ned i 13 grundige analyser fyldt med inspiration og viden om, hvordan de almene boligorganisationer kan renovere klimamæssigt endnu klogere. Nogle løsninger kan igangsættes med det samme uden større omkostninger. Andre vil kræve ekstra midler at gennemføre, siger Nina Kovsted Helk.

arrow Se eller gense: Taastrupgaard forandres bid for bid
29. december 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 00:07

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?