1,5 millioner kilometer. Det svarer til en tur jorden rundt 37 gange eller månen tur/retur næsten to gange.
Men det er også antallet af kilometer, som politiet på Vestegnen kørte i 2020 - et snit på 4.100 kilometer hver dag.
Patruljevognene hos Vestegnens Politi kører op mod 60.000 kilometer årligt, og især døgnberedskabets patruljer inklusiv hunde- og færdselsafdelinger og ikke mindst lokalpolitiets køretøjer har patruljeret meget i byer, boligområder og på Vestegnens veje.
Andre køretøjer tæller færre kilometer - for eksempel har mobilpolitistationerne kun kørt lidt, men til gengæld været længe ude i lokalområderne, nemlig over 120 gange sidste år.
- Vi måler ikke afstand for patruljer på cykel (eller hest) og tæller ikke skridt, når vi patruljerer til fods i lokale kvarterer, S-toge og -stationer, indkøbscentre og legepladser - og vi opgør ikke sejlede sømil for vores maritime indsatser i politikredsens farvand. Så det må blive nogle andre regnskaber. Men udrykningskøretøjerne er altid klar til at lægge nye politikilometre på Vestegnen. For vi arbejder for din tryghed døgnet rundt, lyder det i et opslag fra Vestegnens Politi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk