11. december 2017
Det var langt fra alle køkkener i dagtilbuddene i Høje-Taastrup, som var klar til produktionen af mad til børnehavebørn. Det bliver der rettet op på nu. Foto: Per Christensen (arkiv)
Det var langt fra alle køkkener i dagtilbuddene i Høje-Taastrup, som var klar til produktionen af mad til børnehavebørn. Det bliver der rettet op på nu. Foto: Per Christensen (arkiv)
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frokost til børnehavebørn: 14 køkkener er endnu ikke klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frokost til børnehavebørn: 14 køkkener er endnu ikke klar
Taastrup - 11. oktober 2017 kl. 16:02
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med valg af frokostordning til børnehavebørn har det vist sig, at ikke alle køkkener i Høje-Taastrups institutioner lever op til lovpligtigt arbejdsmiljø, og at ikke alle har kapacitet til den øgede madproduktion.

Derfor har byrådet på sit seneste møde godkendt en anlægsbevilling på i alt 700.000 kroner til at bringe køkkenerne i orden, skriver DAGBLADET Roskilde.

Ifølge dagtilbudsloven skal forældre hvert andet år stemme om fravalg af frokostordning for børnehavebørn i dagtilbuddene, og der er nu 24 dagtilbud i Høje-Taastrup, som har frokostordning for børnehavebørn. Ni dagtilbud havde allerede ordningen, og 15 yderligere dagtilbud kom til.

I forbindelse med de nyvalgte frokostordninger er der foretaget en gennemgang af disse 15 køkkener. 14 af de 15 dagtilbud producerede allerede mad til vuggestuebørn, men denne produktion blev væsentligt øget, da der yderligere skulle laves mad til børnehavebørn. Dette viste sig at udfordre plads, inventar, køkkenmaskiner og andet udstyr. Efterfølgende er den elektriske kapacitet udbygget, og der er indkøbt større køkkenmaskiner og mere service inden for rammen.

Tilbage står, at seks dagtilbud har en ældre opvaskemaskine, hvor vasketiden er lang. Dette bevirker at opvasken fra frokosten først er afsluttet sidst på eftermiddagen, hvor køkkendamen er gået hjem. Derfor må en fra det pædagogiske personale hver dag forlade børnegruppen for at gå i køkkenet. Byrådet har godkendt, at der kan bruges 300.000 kroner på seks opvaskemaskiner.

Fødevarestyrelsen har desuden ved tilsyn bemærket, at et af produktionskøkkenerne er nedslidt. Dette køkken bliver derfor ombygget til et modtagekøkken for 220.000 kroner, da børnehavebørnene får frokosten fra et andet dagtilbud.

I en anden institution overvejer Arbejdstilsynet i skrivende stund et påbud på grund af løft for køkkenmedarbejderen, og derfor har byrådet godkendt at afsætte 60.000 kroner at udligne gulvet i vindfang og ramper for at fjerne køkkenmedarbejderens løft.

I et tredje dagtilbud transporteres maden ad en stejl sti gennem legepladsen til en pavillon. For at køkkendamen kan transportere maden med mindre fysisk belastning, skal denne sti omlægges, så den har et korrekt fald. Det vil koster 50.000 kroner.

I et fjerde dagtilbud kræver køkkenet en mindre ombygning, så der bliver plads til en større røremaskine og mere køleplads, og det afsættes der 70.000 kroner til.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk