23. oktober 2019
Knud Anker Iversen er medinitiativtager til et bisiddernetværk, som skal hjælpe borgere, som er kommet i klemme i sagsbehandlingen.
gallery icon

Se billedserie

Knud Anker Iversen er medinitiativtager til et bisiddernetværk, som skal hjælpe borgere, som er kommet i klemme i sagsbehandlingen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillige vil hjælpe borgere i klemme hos Jobcentret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige vil hjælpe borgere i klemme hos Jobcentret
Taastrup - 10. oktober 2019 kl. 11:12
Af Søren Schaadt Larsenn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et netværk af bisiddere er ved at se dagens lys i Høje-Taastrup. En gruppe frivillige er ved at samle et netværk af engagerede mennesker, som borgere kan tage med til samtaler i jobcentret.

- Det er desværre nødvendigt. Der er lidt for mange historier, som man ikke hører om; om mennesker, som har cirkuleret rundt i det offentlige system i 10-15-20 år. Man ved ikke, om de kan få en eller anden form for afklaring. Det slider på mennesket, siger Knud Anker Iversen, som er en af initiativtagerne til Bisiddernetværket.

Alle har ret til en bisidder, når man har en sag hos kommunen, eksempelvis hos Jobcentret, og den ret vil bisiddernetværket hjælpe flere med at udnytte.

Betændte forhold
Knud Anker Iversen vil ikke pege fingre ad kommunens sagsbehandling, men fortæller blot, at mange mennesker på en eller anden måde kommer i klemme i systemet, og at bisidderne kan være med til at læse den klemme.

Situationen mellem borger og offentlig instans kan nemlig være betændt, men en bisidder kan være med til gyde olie på vandene, mener Knud Anker Iversen.

- Flere af dem, jeg har været bisidder for, siger, at de har mistet tilliden til det offentlige system. Og der siger jeg, at det skal de ikke. Jeg fungerer lidt som en moderator, og jeg kan måske også hjælpe klienten til at sige, at de modtager et tilbud, som de måske ikke ville uden, fordi vi får dem til at se sagsbehandleren som ikke værende direkte ond, siger han og forklarer, at attituden formentligt også ændrer sig på den anden side af bordet:

- Hvad jeg kan se, det er, at det betyder noget for den person, som jeg er med inde. Jeg er overbevist om, at den sagsbehandler, der sidder på den anden side, ændrer sin attitude over for klienten, når de har en med, som noterer og stiller spørgsmål, siger Knud Anker Iversen.

- Det handler om at give mennesker tryghed og livsmod, siger Knud Anker Iversen, som selv har været bisidder for fire personer på jobcentret.

Her sidder han roligt og noterer, hvad der bliver sagt og stiller spørgsmål, når det er nødvendigt.

Kræver livserfaring
Bisiddernetværket har for nyligt holdt møde om ordningen, blandt andet for at få flere frivillige til at melde sig under fanerne.

Selv om netværket i en pressemeddelelse skriver, at alle kan blive bisiddere, så ønsker Knud Anker Iversen alligevel, at bisidderne har en erfaring og ballast, som gør, at de kan stille nogle spørgsmål og være en god hjælp for borgeren:

- Det kræver en vis livserfaring. Det skal være nogen, der har en eller anden livserfaring. Og man skal have en ydmyghed over for det her. Man skal have let ved at sætte sig ind i personens sag, som man skal være vidne på. Det handler om ydmyghed over for opgaven og engagement. Man skal ikke stille sig op og råbe og skrige, så er man en dårlig bisidder. Man skal have respekt for personen på den anden side, siger Knud Anker Iversen og understreger, at man ikke behøver være sagsbehandler eller jurist for at blive en del af ordningen.

Flere er i kø
Flere borgere står allerede i kø for at få en bisidder, og Knud Anker Iversen fortæller, at ordningen er for alle:

- Vi vil gerne have flere til at melde sig som bisidder, og så vil vi gerne sige »kom« hvis du har brug for bisidder. Ordningen er for alle, som føler, at de har brug for en, der lige lytter med.

Ønsker man at gøre brug af en bisidder, eller ønsker man at virke som bisidder, så kan man kontakte Værestedet Paraplyen på Kingosvej 24A, ringe på 5045 6717 eller skrive til ktn@kfumsoc.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk