25. marts 2019
Matteo og Filippo er stolte af deres gode råvarer fra Italien, som de bruger til at kokkerere helt fra bunden af. Foto: Leo Todaro
gallery icon

Se billedserie

Matteo og Filippo er stolte af deres gode råvarer fra Italien, som de bruger til at kokkerere helt fra bunden af. Foto: Leo Todaro
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra parma til pasta til Staderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra parma til pasta til Staderne
Opdateret 06. maj 2016 kl. 14:39
Taastrup - 06. maj 2016 kl. 06:56
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nyt madkoncept i Staderne bringer det italienske køkken til Taastrup i følge italieneren Leo Todaro, der kommer fra Sicilien og er begejstret.

Han har boet i Danmark i 18 år. For omkring tre år siden flyttede han til Høje Taastrup.

- Jeg underviser i italiensk på Studieskolen i København og skriver meget om italienske forhold. Mest på italiensk, fortæller Leo Todaro, der altid er på udkig efter alt, der har noget med Italien at gøre.

Forleden dag var Leo en tur i Staderne i City2, hvor han kom forbi det nye italienske spisested: Parma & Pasta.

- Jeg har for få dage siden besøgt restauranten. Normalt er jeg meget skeptisk over for såkaldte 'italienske' spisesteder, siger Leo og tilføjer:

- Mine erfaringer siger mig, at byen byder på mange fakes og skuffelser, men de her gutter imponerede mig, de kan deres kram og har et godt koncept.

Leo fik lyst til at kende historien bag Parma & Pasta.

- Jeg var så imponeret, at jeg måtte udbrede deres gode pastabudskab. Og jeg håber, at de kan glæde os med deres mad i mange år endnu. Jeg kendte ikke ejerne Matteo og Filippo i forvejen, fortæller Leo, da han henvender sig til Lokalavisen Taastrup.

Gedigne spisesteder

Staderne i City 2 byder ikke alene på mange spændende specialforretninger, men også på gedigne spisesteder.

Sortimentet er nu blevet udvidet med italienske Parma & Pasta. Ideen kan bedst beskrives som en fin blanding af tradition og innovation.

Bag det nye koncept er et makkerpar fra Parma, Matteo Ugolotti og Filippo Cadossi. De to flittige italienere er sidst i trediverne og har været venner i 30 år. En lørdag eftermiddag kiggede Leo Todaro forbi City2 for at tale med Matteo og Filippo og ikke mindst for smage pasta.

- Jeg har haft min egen restaurant i min hjemby Parma i 10 år, fortæller Matteo og tilføjer:

- Vi trængte til at prøve noget nyt, og fik lyst til at teste vores madtraditioner og se om de var noget for danskerne.

Søsteren Veronica

En anden grund til at Matteo og Fiilippo lige præcis valgte at flytte til Danmark var Veronica, der er Filippos søster.

Søsteren er gift med en dansker og har boet i København i mange år.

- Det er hende, der i dag hjælper med papirarbejdet og trækker i trådene.

Det som er kendertegnende ved makkerparrets koncept er, at de tilbyder et ægte italiensk køkken, hvor pasta og sovs bliver tilberedt på to minutter, imens kunden ser det blive til.

- Vi ser kundens første reaktion, når der bliver smagt på maden, siger Matteo og tilføjer:

- Det er en sjældenhed - selv i Italien - og det føles rigtig godt.

Matteo og Filippo er især stolte af, at de laver det hele fra bunden.

- Råvarerne kommer direkte fra Italien. Det er os, der forarbejder dem på stedet, så de bliver til mad, uddyber Matteo til Leo.

Tryller med raviolien

- Jeg må indrømme, at det er rigtig hyggeligt at se dem trylle og se friske fettuccine, tagliatelle, tortellini og ravioli opstå og blive serveret på få minutter, understreger Leo, der gerne vil vide, hvordan danskerne har taget imod de to kokke, der efterhånden har været her i nogle måneder.

- Folk har taget rigtig godt imod os. De forstår og værdsætter vores principper og vores ægthed,« siger Matteo og fortsætter:

- For at forblive så autentiske som muligt, er vores personale 100 procent italiensk.

Italienerne fortæller også, at deres fremtid ser lys ud. Den 8. april åbnede de også et spisested i Lyngby.

Den lørdag, hvor Leo Todaro lagde vejen forbi Parma & Pasta, talte han med flere af gæsterne. Han mødte blandt flere en lille familie, der selv lige var kommet hjem efter en tur til Rom. Det var ægteparret Karin og Sifred og datteren Ditte.

- Det er første gang, vi er her. Vi kom hjem fra Rom for 14 dage siden, og vi mener, at maden her er lige så fantastisk som dernede, hvis ikke bedre. Det er første gang vi har fået så frisk pasta, hvor man ser det blive lavet, sagde Karin til Leo.

- Buon appetito, Danmark, smiler Leo Todaro.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk