24. april 2019
Et af Finn Arnesens malerier.
Et af Finn Arnesens malerier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra økonom til kunstmaler, der lader farverne danse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra økonom til kunstmaler, der lader farverne danse
Taastrup - 13. april 2019 kl. 07:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næste udstiller i Kunstforeningen Foyer'en er oprindeligt uddannet økonom, men skiftede i 40-års alderen efter 18 år i erhvervslivet tilværelsen ud med at blive kunstmaler på fuld tid. Kunstneren er Finn Arnesen, der er bosat og har atelier og galleri i Nykøbing F.

Finn Arnesens »vækkelse« for maleriet kom tilfældigt efter en rejse til Tyrkiet med besøg på en kunstskole i byen Lasos. Besøget på skolen fyldte Finn Arnesen med så meget begejstring, at han besluttede sig for at gå i gang med at male.

Finn Arnesen er selvlært kunstner og har i arbejdet været igennem flere stilarter i malerkunsten og er i dag endt op med en stilart, hvor han lader »farverne danse«. En stilart, inspireret af danske cobra-malere som Mogens Balle, Ejler Bille, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen. Værkerne er kendetegnet ved et abstrakt ekspressivt udtryk med inspiration i børnetegninger og glade, stærke farver.

Der er fernisering på Finn Arnesens Udstilling mandag den 15. april klokken 19.30 i Taastrup Idræts Haller.

Alle er velkommen på ferniseringen, hvor kunstneren er til stede og vil fortælle om udstillingen og om livet som billedkunstner. Musikskolens elever spiller på ferniseringen.

Udstillingen kan ses i idrætshallernes foyer indtil den 16. maj 2019.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk