5. december 2020
Ifølge Kurt Scheelsbeck får forældre ikke lov til at slippe for at betale for dagtilbud, selvom de holder deres børn hjemme. Her er det daginstitutionen Kildehuset i Taastrup ved en tidligere lejlighed. Foto: Kim Rasmussen
Ifølge Kurt Scheelsbeck får forældre ikke lov til at slippe for at betale for dagtilbud, selvom de holder deres børn hjemme. Her er det daginstitutionen Kildehuset i Taastrup ved en tidligere lejlighed. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre slipper ikke for betaling, selvom de holder børnene hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre slipper ikke for betaling, selvom de holder børnene hjemme
Taastrup - 17. april 2020 kl. 15:35
Af Kasper Ellesøe og Stina Felby Egerup

I Københavns Kommune har man besluttet at tilbyde forældre, der holder deres børn hjemme at få penge tilbage for dagtilbuddet. Det skyldes, at der ikke er den nødvendige plads både inde og ude i dagtilbud i hovedstaden.

Sådan forholder det sig ikke i Høje-Taastrup, og her har det slet ikke været en overvejelse, at refundere betalingen for dagtilbud.

- Vi havde egentlig forventet et udspil fra Folketinget, men det er ikke kommet. Vi står også i en anden situation end for eksempel København. Vi har åbnet for alle dagtilbud, fordi vi har mere plads både inde og ude, og derfor har det ikke været i vores overvejelser, siger Kurt Scheelsbeck (K), formand for Institutions- og skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Andre toner lyder dog fra Socialdemokraterne, som ville være villige til at se på, om forældre skulle kompenseres.

- Det ville helt klart være en balancegang, for udgifterne til løn og husleje er der jo stadig, selvom børnene ikke er der, så forældrebetalingen ville mangle i kassen. Men en form for kompensation ville umiddelbart være rimeligt, når forældrene ikke har kunnet benytte tilbuddet. Så kunne man altid se på, hvordan det i givet fald kunne skrues sammen, siger Peter Faarbæk (S).

Partiet har dog ikke umiddelbart selv planer om at komme med et forslag om kompensation.

Plads til alle
Meldingerne fra administrationen lyder ifølge udvalgsformanden, at der er plads nok, også hvis alle børn kommer i institutionen.

- Vi kan efterleve kravene i dagtilbuddene, fordi vi har rigtig gode udearealer, og fordi man skal være så meget udenfor. Det er i hvert fald det, administrationen siger, og så må vi gå ud fra, at det er det rigtige, siger Kurt Scheelsbeck.

Derfor vil kommunen også opfordre til, at forældre sender deres børn tilbage i institutionen.

- Vi skal ikke forsøge at tvinge nogen til at holde deres børn hjemme. Tværtimod. Vi opfordrer til, at man sender børnene af sted, siger Kurt Scheelsbeck.

Kan inddrage mere
Det har tidligere været oplyst, at der dog kan blive udfordringer, hvis skolerne åbnes mere op. Der er ikke plads til flere elever på skolernes matrikler, hvis man skal fastholde afstanden. Men i kommunen har man drøftet ideer til, hvad man kan gøre, hvis der åbnes mere op.

- Så må vi inddrage andre kommunale bygninger og gøre dem til skoleklasser. Det kan være haller, kulturcentre eller andet, så vi kan sikre den rette afstand. Vi er heldigvis så privilegerede, at vi har mange kommunale bygninger til rådighed, siger Kurt Scheelsbeck.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?