21. januar 2021
Telefonrådgivningen er primært et tilbud rettet mod forældre i Dit Rums fire samarbejdskommuner, herunder Høje-Taastrup, men alle er velkomne til at ringe. Her er det Dit Rums leder, Tine Lydolph, som selv har mange års erfaring med pårørendearbejdet. Foto: PR
Telefonrådgivningen er primært et tilbud rettet mod forældre i Dit Rums fire samarbejdskommuner, herunder Høje-Taastrup, men alle er velkomne til at ringe. Her er det Dit Rums leder, Tine Lydolph, som selv har mange års erfaring med pårørendearbejdet. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre kan få hjælp - helt anonymt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre kan få hjælp - helt anonymt
Taastrup - 13. januar 2021 kl. 12:18

Det er benhårdt at have en ægtefælle eller kæreste, som drikker for meget, ryger hash, tager stoffer eller spiser for mange piller. Det gælder også, hvis det er ens eks, som samtidig er far eller mor til ens børn.

Det viser studier og det bekræftes af forældre i Dit Rum, som er et tilbud til alle børn og unge mellem 0 og 24 år, der vokser op med forbrug/misbrug i den nærmeste familie - og til deres familier.

Nu åbner de en ny telefon-rådgivning for forældre, der har en partner med et for stort forbrug af alkohol eller rusmidler og børn mellem 0 og 24 år - og borgere i Høje-Taastrup kan også benytte sig af tilbuddet.

- Vi ved, at der sidder forældre derude, som er på konstant overarbejde, fordi de både prøver at hjælpe partneren eller eks'en, beskytte børnene og få hverdagen til at fungere. Og som måske samtidig skal holde på hemmeligheden over for omverdenen, fordi alt, der bare minder om misbrug, stadig er så stort et tabu. Vores nye telefonrådgivning er en støtte til netop de forældre og deres børn. For ingen skal være på sådan et krævende overarbejde alene, siger leder af Dit Rum, Tine Lydolph, som selv har mange års erfaring med pårørendearbejdet.

Timingen i forhold til Corona er ikke tilfældig.

- Covid-19 oveni juleferien har lagt et særligt pres på familier, der i forvejen er pressede, og hvor der måske er blevet åbnet ekstra mange flasker eller taget ekstra mange stoffer. Og det er vigtigt for de forældre, der står på sidelinjen og som konstant skal navigere i kaos at få luft for frustrationer og bekymringer og måske redskaber til at tackle situationen. Forhåbentlig kan alle få mere overskud af det, siger hun.

Numre krypteres

Dit Rum har allieret sig med it-specialister, så alle opkald til telefonrådgivningen krypteres, og ingen af Dit Rums rådgivere kan se telefonnumre.

- Det har været vigtigt for os at skabe en telefonrådgivning, hvor forældre kan ringe ind helt trygt og uforpligtende. Vi ved fra forældre i Dit Rum, at deres største frygt er at få fjernet børnene, hvis det bliver kendt, at der er misbrug i familien. Den frygt vil vi gerne på forhånd rydde helt af vejen, så det ikke forhindrer forældrene i at søge hjælp til dem selv og børnene. Derfor garanterer vi, at de kan ringe ind til os og være 100 procent anonyme, siger Tine Lydolph.

Telefonrådgivningen holder åbent to gange om ugen: tirsdag klokken 12-15 og torsdag klokken 10-14.

Og en venlig opfordring kan man altid regne med at få af Dit Rum.

- Vi giver altid det råd, at man skal tale sammen i familien. Vi forældre vil jo ofte og i den bedste mening beskytte vores børn ved ikke at tale om det, der er svært. Men det hjælper børn bedre, hvis de får en forklaring på det, de alligevel går rundt og fornemmer - og ofte bekymrer sig om. Tavsheden gør med andre ord børn mere ensomme og utrygge, end svarene gør. Og vi rådgiver gerne om, hvor meget man kan sige til børn i en given alder, og hvad man helt konkret kan sige, forklarer Tine Lydolph.

Dit Rum er finansieret af midler på Finansloven og er et tilbud under Socialstyrelsen. Dit Rum holder fysisk til på Bakken 1 i Glostrup.

Nummeret til telefonrådgivningen er 44226002.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?