24. september 2021
Det er rigtig positivt, at man i Høje-Taastrup Kommune prioriterer den tunge transport i erhvervsindsatsen, lyder noget af rosen fra brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, som har kåret Høje-Taastrup som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden. Foto: Elmer Madsen
Det er rigtig positivt, at man i Høje-Taastrup Kommune prioriterer den tunge transport i erhvervsindsatsen, lyder noget af rosen fra brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, som har kåret Høje-Taastrup som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For andet år i træk: Her er Årets Transportkommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For andet år i træk: Her er Årets Transportkommune
Taastrup - 05. november 2020 kl. 13:00

De bringer mælken ud til supermarkederne, de transporterer vindmøller fra fabrikken til havnen, og de henter skrald på villavejene. Lastbilerne er med andre ord med til at holde Danmark kørende.

arrow Læs også: Politikere giver grønt lys til flere kæmpe lastbiler

Og i Høje-Taastrup Kommune er der så gode forhold for lastbilerne, at kommunen for andet år i træk er blevet kåret som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden.

Det er brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, som står bag kåringen, der skal ses som en fejring af de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats for at skabe et velfungerende vejnet og sikre gode forhold for lastbiltransporten.

- Høje-Taastrup er en erhvervstung kommune med mange store og små virksomheder med stort transportbehov. Derfor er det rigtig positivt, at man i kommunen prioriterer den tunge transport i erhvervsindsatsen og sikrer et godt samspil til biler og bløde trafikanter i kommunen. Samtidig er det godt at se, at Høje-Taastrup holder fast i at sikre kapacitet og gode faciliteter på kommunens rastepladser. Derfor er det også velfortjent, at Høje-Taastrup endnu engang kan kalde sig Årets Transportkommune i Region Hovedstaden, siger ITD's bestyrelsesformand, Christian Sørensen Madsen.

Et vigtigt parameter
På borgmesterkontoret i Høje-Taastrup glæder Michael Ziegler (K) sig over anerkendelsen for kommunens indsats på området.

- Vi har mange transport- og logistikvirksomheder i kommunen, som ikke kun skaber værdi for Høje-Taastrup, men for hele Danmark. Faktisk har vi siden 2010 næsten fordoblet antallet af arbejdspladser inden for transport, siger Michael Ziegler og fortsætter:

- Kåringen som Årets Transportkommune betyder meget for os, for virksomhederne vurderer selv gang på gang, at velfungerende transport og infrastruktur er det allervigtigste, når de for eksempel skal finde et sted at placere sig. Derfor lægger vi også meget vægt på at have en tæt dialog med transportvirksomhederne - jeg sidder selv med i vores transport- og logistiknetværk for at have tæt kontakt med branchen. På den måde følger vi med i, hvad der rører sig for at kunne understøtte gode rammer og udviklingsmuligheder for virksomhederne.

Lige efter Høje-Taastrup finder man Albertslund Kommune efterfulgt af Rudersdal Kommune i regionen. På landsplan er Vejle Kommune for andet år i træk kåret som Danmarks bedste Transportkommune.

ITD's kåring af Årets Transportkommune sker på baggrund af en undersøgelse fra analysebureauet IRIS Group, der trækker på statistiske data fra både offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til kommunerne.

arrow Supermarkeds-gigant rykker kæmpe lager til transportcenter
28. oktober 2020 kl. 06:02 Opdateret: kl. 13:26
arrow Kæmpe lastbiler kører ulovligt: - Vi kan ikke gøre så meget
15. oktober 2020 kl. 19:54 Opdateret: kl. 15:27
arrow Volvo har bygget stort: Nu slår de dørene op til nyt hovedkvarter
12. august 2020 kl. 11:55 Opdateret: kl. 11:55

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?