5. maj 2021
Merete Scheelsbeck mener, der mangler en Ring 5 i regeringens udspil til en infrastrukturplan, der lige nu forhandles om, og som der forventes en politisk aftale om inden sommerferien. Foto: Kenn Thomsen
Merete Scheelsbeck mener, der mangler en Ring 5 i regeringens udspil til en infrastrukturplan, der lige nu forhandles om, og som der forventes en politisk aftale om inden sommerferien. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folketingspolitiker: Der mangler Ring 5 i udspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingspolitiker: Der mangler Ring 5 i udspil
Taastrup - 22. april 2021 kl. 19:32
Af Kasper Ellesøe

I øjeblikket er Merete Scheelsbeck (K) i gang med den sidste tid i Folketinget i denne omgang. Hun slutter som suppleant for Rasmus Jarlov den 30. april.

arrow Læs også: Minister: Derfor har vi droppet Ring 5

Selvom hun ikke selv er med til forhandlingerne om en ny infrastrukturplan, der i øjeblikket foregår på Borgen, gør hun sit for at fortælle, hvad hun mener om regeringens udspil.

- Der mangler jo en ring 5. Det er jeg en af dem, der stadig er fortaler for. Der er et problem med flere og flere biler, og det skal jo løses på et eller andet tidspunkt, siger Merete Scheelsbeck, der jævnligt er i kontakt med de konservative partifæller, der er med til at forhandle om en ny plan for trafik.

I regeringens udspil er der intet om Ring 5, men alligevel mener Merete Scheelsbeck, at planen er god.

- Jeg synes, det overordnet er en god plan. På støjsiden er det dog en noget tynd omgang. Der er kun en side om støj, men der er sat en hel pulje penge af til at bekæmpe støj. Men det er ikke konkret, og det er et problem. Støjer et kæmpe problem på Vestegnen og i omegnen af København, og jeg vil gøre mit for at fortælle det til vores ordfører. Men alle vil have del i støjpengene, siger hun.

Netop bekæmpelsen af støj på Vestengen var en af de sager, hun ville kæmpe for, da hun fik en plads i Folketinget.

Merete Scheelsbeck slutter inden længe i Folketinget, hvor hun fået tildelt ordførerskaberne for Grønland og Færøerne og skat.

Merete Scheelsbeck er også med i byrådeti Høje-Taastrup Kommune.

Hun er gravid og venter med sin mand Anders en pige til sommer. Det bliver parrets andet barn, efter de fik sønnen Anton i januar 2019. Hun går derfor på barsel 1. juni, men stiller op til kommunalvalget til efteråret.

arrow Omstridt Ring 5 er taget ud af trafikudspil
08. april 2021 kl. 09:41 Opdateret: kl. 09:41
arrow Borgmester i kovending: Vil ikke længere kæmpe for Ring 5
28. januar 2021 kl. 14:21 Opdateret: kl. 11:01

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?