
I år bliver juleaftens gudstjenester anderledes end de forgangne år grundet Covid-19 og de dertilhørende retningslinjer. Fløng Kirke har i år fire gudstjenester juleaften: kl. 11.00 og 13.00 ved Annika Pedersen og kl. 14.30 og 16.00 ved Britta Raakjær Vind. Det er én gudstjeneste mere end kirken plejer at have.
I år skal man have adgangsbillet til gudstjenesterne juleaften. Adgangsbillet kan aftentes eller bestilles til afhentning på Fløng Kirkes kontor, Sognets Hus, Fløng Byvej 16.
Der vil også være billetter til at deltage i gudstjenesterne fra Store Sal i Sognets Hus, hvorfra der transmitteres til storskærm, så man vil kunne deltage i fællessangen, ligesom der vil være en forsanger, og juletræet vil også være tændt i Store Sal.
Ingen jul uden julesalmer! Og når der synges skal der holdes afstand. Derfor må kun hver anden kirkebænk benyttes.
Billetterne udleveres efter først til mølle-princippet, til én bænk pr. husstand, da man kun må sidde tæt på samme bænk med personer fra ens egen husstand. Der vil være fire eller tre siddepladser pr. bænk, afhængigt af hvilken række, man har fået billet til.
Juleaften vil der blive lagt to optagede julegudstjenester ud på Fløng Kirkes hjemmeside og Facebook-side, som man kan være med til, når man har lyst: én til juleaften og én til juledag.
Til gudstjenesterne juledag 25. december kl. 10.00 og 2. juledag 26. december kl. 10.00 kræves der ikke adgangsbillet.
Uanset hvilken gudstjeneste, man er med til, skal der bæres mundbind, når man er på vej ind og ud af kirken. Mundbindet kan tages af, når man sidder ned, under selve gudstjenesten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk