24. september 2018
Birger Hauge fra inQvation er imponeret over elevernes app, og han håber, det kan lykkedes at få den færdigudviklet og udbredt på mange skoler. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

Birger Hauge fra inQvation er imponeret over elevernes app, og han håber, det kan lykkedes at få den færdigudviklet og udbredt på mange skoler. Foto: Stina Felby Egerup
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firma skyder 100.000 kroner i elevers app

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firma skyder 100.000 kroner i elevers app
Taastrup - 21. august 2018 kl. 21:21
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En app udviklet af elever i 7.Y på borgerskolen i Taastrup har så stort potentiale, at inQvation har skudt 100.000 kroner i videreudviklingen af app'en.

arrow Læs også: Social app vækker begejstring: Elevers idé kan blive til virkelighed

- Det var ikke umiddelbart med i vores forretningsstrategi at investere i en skoleklasse fra Taastrup, men vi synes simpelthen, at ideen er så god. De kom med en super skarp idé og var meget fokuserede på, hvad de gerne ville, og vi tror på, at den kan realiseres, siger Birger Hauge, innovationsdirektør hos Zibra Group, som innovationscentret inQvation er en del af.

Ideen bag app'en er at koble ældre og yngre elever sammen om lektiehjælp, spil, aktiviteter med mere, så trivslen og det sociale sammenhold på skolen bliver endnu bedre. Samtidig kan eleverne optjene point og være med i lodtrækning om præmier.

Ideen til app'en opstod i foråret, hvor eleverne deltog i den landsdækkende elevkonkurrence CRAFT (Creating Really Advanced Future Thinkers). InQvation var sparringspartner for eleverne, og selvom app'en ikke vandt konkurrencen, så ville firmaet gerne gå videre med ideen.

De har derfor fået en af Danmarks bedste spiludviklere med i projektet, nemlig Ole Ivanoff, der blandt andet stod bag »Magnus og Myggen«.

Tirsdag kunne han præsentere eleverne for en demo af app'en, som han har udviklet på baggrund af elevernes oplæg og ideer.

- Det er en rigtig god ide, de har fået. Jeg var meget imponeret over deres oplæg, og jeg tror godt, app'en kan blive en realitet, siger Ole Ivanoff.

Han fik flere input med fra eleverne efter tirsdagens præsentation, så nu skal der arbejdes lidt videre med app'en.

Skoleleder Lars Bælum Jensen er også begejstret for elevernes projekt, men han er også klar over, at der er nogle spørgsmål, der skal tages stilling til ude i fremtiden.

- Der er for eksempel et spørgsmål om, hvem der har rettighederne til app'en, og der er sikkert mange andre ting, vi skal tage stilling til. Men lige nu har jeg valgt at tage de positive briller på og håber, app'en bliver udviklet, og så må vi tage spørgsmålene,som de kommer, siger han.

Næste skridt i processen bliver at kontakte investorer og fonde, som måske kunne have lyst til at gå med i den videre udvikling af app'en. Det kræver nemlig en temmelig stor kapitalindsprøjtning, hvis den skal udvikles fra en idé på en iPad til potentielt at kunne rulles ud til alle elever på alle skoler.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk