16. september 2019
G. Tscherning A/S holder til i Hedehusene, men har opgaver over hele landet. Virksomheden har nu betalt en bøde på 5,9 millioner kroner for at have udvekslet oplysninger om priser med konkurrenter, før de bød på en række opgaver. Foto: Stina Felby Egerup
G. Tscherning A/S holder til i Hedehusene, men har opgaver over hele landet. Virksomheden har nu betalt en bøde på 5,9 millioner kroner for at have udvekslet oplysninger om priser med konkurrenter, før de bød på en række opgaver. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firma betaler millionbøde i kartelsag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firma betaler millionbøde i kartelsag
Opdateret 22. august 2019 kl. 10:25
Taastrup - 22. august 2019 kl. 10:23
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre virksomheder har nu erkendt at have udvekslet priser med konkurrenter, før de bød på opgaver i nedrivningsbranchen.

De tre virksomheder har derfor accepteret at betale bøder for samlet 6,4 millioner kroner, herunder det lokale firma Tscherning A/S, der holder til på Guldalderen i Hedehusene.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

Tscherning A/S har betalt 5.900.000 kroner i bøde for i perioden fra april 2012 til august 2013 i 12 tilfælde at have udvekslet priser med konkurrenter. Prisudvekslingen fandt sted i forbindelse med entrepriser på nedrivningsopgaver for blandt andet Region Sjælland, Københavns Lufthavn og Københavns Universitet.

En ledende medarbejdere fra G. Tscherning A/S har desuden vedtaget en bøde på 125.000 kroner for sin personlige andel i overtrædelserne.

- Når konkurrerende virksomheder udveksler priser med hinanden på opgaver i et udbud, så sætter de konkurrencen ud af kraft og fører kunden bag lyset. I de tre sager er det gået ud over flere offentlige og private bygherrer, der alle kan have betalt for meget for deres nedrivningsopgaver, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

G. Tscherning A/S undgår en retssag, fordi man har erklæret sig skyldig i overtrædelsen af konkurrenceloven og har indvilliget i at betale millionbøden.

Udover det lokale firma har Villy C. Petersen Entreprise A/S betalt en bøde på 400.000 kroner for i en periode fra januar 2012 til august 2013 i fire tilfælde at have udvekslet priser med konkurrenter. Det drejer sig blandt andet om opgaver for private og almene boligforeninger i Københavnsområdet.

To ledende medarbejdere fra virksomheden har hver betalt en bøde på 125.000 kroner for deres andel i overtrædelserne.

Og så har Brandis A/S betalt en bøde på 100.000 kroner for i perioden fra juni 2012 til oktober 2013 i fire tilfælde at have udvekslet priser med konkurrenter. Det drejer sig blandt andet om nedrivningsopgaver for Gentofte Hospital og Roskilde Sygehusapotek.

Sagerne indgår i sagskomplekset om nedrivningskarteller, hvor tre virksomheder og otte personer tidligere er dømt til at betale bøder. To af virksomhederne og fire personer har anket deres domme.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog i efteråret 2015 uanmeldte kontrolbesøg hos en række virksomheder i nedrivningsbranchen. Efter de indledende undersøgelser anmeldte Konkurrencerådet i april 2016 sagerne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). SØIK har siden efterforsket sagerne og rejst tiltale.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk