27. oktober 2020
Sidste år vandt Hedelands Veteranbane Foreningsprisen i Høje-Taastrup Kommune og dermed de 25.000 kroner. Foto: Kim Rasmussen
Sidste år vandt Hedelands Veteranbane Foreningsprisen i Høje-Taastrup Kommune og dermed de 25.000 kroner. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem foreninger dyster om stor pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem foreninger dyster om stor pris
Taastrup - 09. september 2020 kl. 06:03
Af Kasper Ellesøe

Fem foreninger i Høje-Taastrup Kommune bliver hvert år nomineret til Foreningsprisen, hvor der i alt er 40.000 kroner på højkant til tre vindere.

arrow Læs også: Traditionsrig prisfest er aflyst

Nu kan det offentliggøres, hvem de fem nominerede er.

Fløng Kondi, Taastrup Fægteklub, Broen Høje-Taastrup, DDS Balder-Hedehusene Gruppe og de frivillige i Café Paraplyen i Taastrup.

Vinderen offentliggøres til Foreningsprisfesten, der i år er lagt samme med Frivillig Fredag, og som afholdes i Taastrup Teater & Musikhus den 25. september 2020 fra 17.30 til 20.30 med alle tænkelige corona-forholdsregler.

Det er Høje-Taastrup Kommune der uddeler Foreningsprisen i samarbejde med Danske Bank, der sponserer priserne på henholdsvis 25.000 kroner til førstepladsen, 10.000 kroner til andenpladsen og 5000 kroner til tredjepladsen. Alle foreninger kan indstilles til prisen og så vælges de nominerede foreninger til prisen på baggrund af de indkomne indstillinger.

Carsten Rose, der er fillialdirektør i Danske Bank i Taastrup vil overrække priserne.

Frivillig Fredag er en landsdækkende begivenhed den sidste fredag i September. Denne dag sættes fokus på de mange frivilliges store indsats lokalt, regionalt og nationalt.

To andre priser
Til Foreningsprisfesten uddeles også to andre priser.

Til Foreningsprisfesten uddeles udover Foreningsprisen også to Hæderspriser og en Unglederpris.

Hædersprisen gives til to personer, der gennem en årrække har ydet en ekstraordinær indsats for foreningslivet i Høje-Taastrup Kommune. Det er Fritids- og Kulturudvalgets hædring af personer, som har sat deres tydelige præg på foreningslivet eller på en enkelt forenings udvikling. Vinderne af hædersprisen afsløres til Foreningsprisfesten.

Unglederprisen er Folkeoplysningsudvalgets pris til et ungt menneske under 25 år, som yder en bemærkelsesværdig indsats i foreningen. Prisen er stiftet for at skabe fokus på de mange unge, der yder en frivillig indsats i kommunen. Prisen er på 5000 kroner, som går til den unge leder.

Fem nominerede bliver offentliggjort i løbet af uge 37, og den endelige vinder findes ved en online afstemning.

Man kan tilmelde sig Foreningsprisfesten via dette link: www.kortlink.dk/28286

Sidste år gik Foreningsprisen til Hedelands Veteranbane, mens hædersprisen gik til Grethe Petersen, Hobbyværkstedet og Jacob Teildorf, Taastrup Gymnastikforening.

Ungelederprisen gik til Matthias Sørensen, DDS Jacala.

arrow Her er de nominerede til ungepris
16. september 2020 kl. 13:52 Opdateret: kl. 09:38
arrow Se billeder og video: De sejeste ildsjæle blev hædret
28. september 2019 kl. 09:02 Opdateret: kl. 23:27
arrow Årets forening sætter Høje-Taastrup på landkortet
27. september 2019 kl. 20:33 Opdateret: kl. 20:35
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk